Bog

Intet

Af (
2011
)

Anmeldelse

Intet af Janne Teller

28 mar.11

Jubilæumsudgave af omdiskuteret, men pragtfuld historie om hvad der kan ske når man jagter ting med betydning.

Lige efter sommerferien sker det. Pierre Anthon rejser sig op og proklamerer, at intet alligevel betyder noget. Det har han regnet ud, har Pierre Anthon, og derfor forlader han 7. klasse. I stedet sætter han sig op i et blommetræ, hvorfra han smider løse frugter og ord efter de andre. Begge dele rammer, og derfor beslutter klassen at finde det modsatte af intet.  Agnes, som også er den, der fortæller historien, er en af de første, der må mærke det på egen krop, da hun tvinges til at aflevere sine smarte grønne sandaler til den bunke af BETYDNING, de sammen bygger op. Senere kommer der både en nuttet gnaver, en lemlæstet hund, et bedetæppe, en mødom og en død lillebror. Det løber faktisk af sporet. Virkelig af sporet.

I 2010 havde ‘Intet’ ti års jubilæum. Da romanen udkom, modtog den Kulturministeriets børnebogspris, og siden er den udkommet på 13 sprog. I USA har den netop modtaget den prestigiøse Michael L. Printz Honor Book Award. Som en del af romanens mytologi hører også fortællingerne om forældre, der har nægtet at tillade, at ‘Intet’ var en del af skolepensum, et sted i Norge blev bogen forbudt på flere skoler, og i Frankrig har enkelte boghandlere nægtet at forhandle den. Det er jo altsammen kun god reklame for bogen, og jeg tænker at Pierre Anthon griner lidt inde fra fiktionen over voksne menneskers angst for betydningen af ‘Intet’.

‘Intet’ er en velskrevet, foruroligende og fabulerende historie. Den er et tankeeksperiment af de mest interessante slags. Den er en dansklærers drøm eller mareridt, for man kan analysere alt eller intet ud af historien. Personligt synes jeg bare, at man skal vove at læse den og lade sig snøre ind af forfatterens skæve og tankevækkende spind.

Analyse

Teller, Janne - Intet

'Intet' rejser spørgsmålet om eksistensens grundvilkår: findes der en mening med livet – og i så fald i hvad og hvor er den? En grotesk realistisk fortælling om en gruppe unges jagt på betydning og gruppens moralske forfald i form af fællesskabt ondskab. Men også en fortælling om en barnlig uskyld, der for altid går tabt, når den bliver ofret for at indtræde i et makabert voksenliv.

Pierre Anthon melder sig brutalt ud af 7. klasse med den konklusion, at alt er uden betydning og derfor ligegyldigt. Han placerer sig oppe i et blommetræ, hvorfra han råber sine nihilistiske konklusioner ud. De tidligere klassekammerater er demotiverede, forvirrede og angste over den tilsyneladende meningsløshed og klandrer forældre og lærere for muligvis at have ført dem bag lyset. I kølvandet herpå sætter de sig for at modbevise Pierre Anthons forudsigelser, og et ungdomsoprør er på vej. Ved hjælp af sproglig humor og de unges tiltagende brutale eksperimenter sættes der spørgsmålstegn ved begrebet betydning. Hvad har betydning? Hvornår forsvinder al betydning? Og kan vi leve i en verden, hvor tilskrivningen af betydning ikke altid er givet?

Gruppedynamik
I stil med William Goldings 'Fluernes Herre' sker der en tilsvarende forvandling i denne roman, hvor de unge på skift udpeger en ting af betydning for en anden, der skal lægges i en stor bunke, der skal danne dyngen af betydning. Brutaliteten stiger kronologisk i takt med tyngden af betydningen; fra højtelskede sandaler og fiskestænger til opgravningen af en død lillebror og halshugningen af en hund. Gruppen af unge bliver modigere, mere krævende og fælles ophidsede, jo mere dyngen vokser. Gruppefællesskabet, hvor Pierre Anthon udgør den samlede opposition, bliver stærkere, jo flere grænser de overskrider i forsøget på at få ham ned med nakken. Gruppen er bevidst om, at det er jagten på betydning, der er i centrum for deres makabre eksperiment og tiljubler dem, der får de mest vanvittige ideer til ofringer. Slutmålet er at hente Pierre Anthon til dyngen og vise ham, hvor meget betydning, der alt andet lige er i deres verden. Ingen bryder ud af gruppen og stiller spørgsmålstegn ved det makabre i gruppens adfærd, og ved eventuelle brud på gruppens interne og underforståede kodeks bliver vedkommende sat på plads med fysisk afstraffelse og mental fælles front.

Uskyldigheden brydes
De unge går i 7. klasse – en traditionelt set udviklingsmæssig milepæl med konfirmation og indtræden i de voksnes rækker. Og netop overgangen fra barn til voksen bliver her markeret som afsløringen af livets meningsløshed. De små, uskyldige barneøjne får hevet det tilslørende gardin bort og bliver dermed konfronteret med livets angstprovokerende voldsomhed. En indtræden i voksenlivet, hvor intet længere er givet, men hvor de unge selv skal skabe et betydningsfuldt liv. Et eksistentielt problem alle mennesker står overfor. Og artefakterne, der bliver lagt på dyngen, beskriver den unges overgang fra barn til voksen, hvor især ofringen af det lille barn og en piges mødom står frem som symbol på den uskyldighed, der i romanen går tabt i voksenlivet. De voksne i romanen er da også først og fremmest billeder på moralsk straffende og økonomisk udnyttende instanser.

Eksistentialisme
Spørgsmålet om mening kontra meningsløshed er og bliver i centrum for gruppens adfærd og udspalter sig helt ned på sætningsniveau, hvor leg med bogstaver ét sted skræller ord for betydning: ”Kroede sig, roede sig, oede sig!” – og et andet sted uddyber betydningen: ”Mørk.  Mørkere. Mørkeræd". På samme rutsjebaneagtige vis svinger de unges jagt på betydning fra i det ene øjeblik at være indkapslet og fanget til igen at være undsluppet dem. Betydningen er altså en flygtig størrelse, der skifter tyngde alt efter de unges humør og udfordringer. At betydningen ovenikøbet er relativ i forhold til, hvad der sættes op mod hinanden er med til yderligere at besværliggøre jagten på mening. Da dyngen af betydning til slut bliver solgt til et kunstmuseum som en nytolkning af meningen med livet, bliver projektet med et tilintetgjort. Dels fordi Pierre Anthon angriber det overhovedet at kunne sælge noget, der har betydning, og at det i så fald ingen betydning har haft. Og dels fordi de voksne overtager projektet og dermed bliver medejere af det makabre i dyngen mere end af det meningsfulde. Romanen rejser spørgsmålet om betydningsfuldhed, men slutter også det samme spørgsmål og dermed understreger den på metaplan sin egen pointe; heller ikke den har fundet meningen.

Om 'Intet'
'Intet' har siden sin udgivelse affødt ophedede debatter både herhjemme og i udlandet. Modstandere mener, den er alt for kontroversiel for de unge, mens fortalerne hylder den for at turde tage de helt store spørgsmål op om mening, moral og eksistens. I dele af Norge blev romanen endda forbudt, mens der i Frankrig var boghandlere, der ikke ville sælge den, og i Tyskland var der forældre, der modsatte sig, at den indgik i skolens pensum. Faktum er dog, at romanen er oversat til 14 sprog og har høstet et hav af priser både i ind- og udland. I 2011 blev den genudgivet herhjemme for sin eviggyldighed.

Kilder, links og centrale værker

 

02 mar.15

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
28611889
Graphic
Ida Balslev-Olesen
ISBN
9788702104615
Antal sider
189

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer