Bog

Når mor kommer hjem -

Af (
1995
)

Anmeldelse

Når mor kommer hjem af Martha Christensen

02 jan.07
src="https://www.li

Kan man overlade ansvaret for en lejlighed og to små søskende på 5 og 8 år til en 11-årig dreng, mens moderen er tre måneder i fængsel? Nej, vel?!

Anbefalet af bibliotekar Anne Birgitte Hundahl, Hedensted Bibliotek


Da jeg fik chancen for at læse og anbefale Martha Christensens ”Når mor kommer hjem” slog jeg straks til. Det er en af de så velkendte titler, jeg tit har hørt omtalt, men aldrig selv fået læst. Så nu skulle det være!

Det var både til at grine og græde over, da jeg læste, hvordan den 11-årige Ronnie klarer at få overladt ansvaret for sine to små søskende på 5 og 8 år. Årsagen er, at moderen skal tre måneder i fængsel. Alternativet er børnehjem, hvilket nok klart ville have været det bedste.
Da omgivelserne under ingen omstændigheder må vide noget, må børnene klare sig selv i al hemmelighed – og uden at røbe noget til nogen. Alene det er i sig selv temmelig meget at forlange af så små børn.

Ronnie får sit at se til i de tre måneder og er en helt lille blæksprutte. Han må sætte sig selv til side og sørge for sine små søskende. Han alene må klare alt det praktiske, der hører til dagligdagen i en børnefamilie, bl.a. indkøb, tøjvask og rengøring.

Ronnie klarer det egentlig ganske godt, men ansvaret tynger. Da der ikke er flere penge efter den første måned, er gode råd dyre. Moderen har ganske vist efterladt en bankbog, men glemt at skrive en fuldmagt!

Det er trist at læse, hvordan Ronnie ændrer adfærd, som månederne går. Fra at være en rar og fornuftig dreng, der passer sin skole godt, bliver han mere og mere voldelig, han slækker på lektierne og bliver utroligt dygtig til at lyve. Bedre bliver det ikke, da han for at skaffe penge drives ud i tasketyveri – og oven i købet også må stjæle fra de små søskendes sparegrise.

Kendetegnende for Martha Christensens forfatterskab er hendes socialrealistiske skildringer af nogle af samfundets svageste grupper. Romanen her er da heller ingen undtagelse. Martha Christensen har selv inddelt sit forfatterskab i fire grupper. Der er samvittighedsbøgerne, de sociale bøger, familieromanerne og  ”resten”.

”Når mor kommer hjem” hører til blandt de sociale bøger og blev færdiggjort kort før hendes død i  1995.

Jeg har ikke læst andet af Martha Christensen, men jeg tror nok, det ville være værd at stifte bekendtskab med  resten af hendes forfatterskab.

”Når mor kommer hjem” er let at gå til og er skrevet i et enkelt sprog. Så den er hurtig læst, men trods sine bare 135 sider har den en masse på hjerte!

Per Kofod, 2000. 135 sider

Lån bogen på Bibliotek.dk

Køb bogen

 

Bogdetaljer

Forlag
Per Kofod
Faustnummer
20879416
ISBN
9788711358450
Antal sider
135

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer