Helenas Hemmelighed af Lucinda Riley

Vidunderlig og storslået roman om familie, kærlighed og sammenhold i et ganske særligt hus, hvor hovedpersonenerne oplever både op- og nedture og hemmeligheder afsløres.

Helena arver et gammelt hyggeligt hus på Cypern og beslutter at tage sin familie med derned hele sommeren. Hurtigt melder vennerne også deres ankomst og der bliver godt fyldt op. Huset tilhørte Helenas gudfar, der aldrig har været gift eller fået børn, og Helena tilbragte en vidunderlig sommer hos ham, da hun var en helt ung pige. Det viser sig, at naboerne er de samme, som dengang og at det meste er temmelig uforandret af tidens tand i den lille by. De mange mennesker på den relativt lille plads giver forskellige udfordringer, og det er ikke dem alle, der er lige lette at komme igennem.

Jeg er helt vild med historien og ikke mindst med den meget afslappede og hverdagsagtige omgangstone, der er mellem børn og voksne, venner og familie. Det er nøjagtigt som taget ud af min egen hverdag. Ellers er sproget lige så flot og storladent som i forfatterens andre udgivelser, og jeg nød det virkelig meget. Selvom bogen mest er en storslået familiehistorie, er der overraskelser undervejs, jeg slet ikke havde set komme, og det er en af grundene til, at bogen er meget svær at lægge fra sig, når først man kommer i gang. Selvom den er temmelig omfangsrig, blev den aldrig kedelig, da den samtidig fyldt med flere forskellige handlingsforløb. Personerne står krystalklart og er virkelig godt beskrevet – både hovedpersonerne og dem med lidt mindre roller. I det hele taget synes jeg, at det med personer er en af Lucinda Rileys helt store forcer – hun er fremragende til at gøre dem levende og realistiske. Man kan ikke undgå at leve sig ind i deres følelser og tanker, og så er man jo på en eller andet måde fanget.

Jeg vil anbefale bogen til fans af Lucinda Rileys øvrige bøger og til læsere af Kate Morton og Kimberley Freeman og familiehistorier og feel-good romaner i det hele taget.