Anmeldelse
En håndfuld grus i andedammen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Jens Smærup Sørensen har samlet og omarbejdet er række af sine artikler. Det er blevet til en fin og tankevækkende lille bog.
Forlaget Grif fejrer Jens Smærup Sørensens 75-års fødselsdag og samtidig hans 50-års forfatterjubilæum med bogen ’En håndfuld grus i andedammen’. Der er tale om en et udvalg af mere eller mindre omarbejdede artikler, skrevet gennem de sidste 20 år – samt en enkelt ny artikel om Det Danske Akademi.
Bogen er inddelt i tre afsnit, hvor det første og det sidste er biografiske, mens det midterste er en slags personlig litteraturhistorie. Igennem de biografiske afsnit går der en rød tråd, der kan læses som en hyldest til bonden og landbosamfundet. Forfatteren mener, at afviklingen af landbosamfundet begyndte i slutningen af 1950-erne, hvor bønderne fik deres første Ferguson, og de sidste landarbejdere flyttede til byen og blev industriarbejdere. Herefter gennemstrømmede en diffus storbycivilisation hele provinsen, og der opstod interimistiske centre, siger forfatteren. Det var som at smide en håndfuld grus i en andedam.
I det sidste afsnit hører vi om forfatterkarrieren, og her finder vi også den eneste nyskrevne artikel, hvor Jens Smærup Sørensens fortæller om sin vej ind i Det Danske Akademi i 1995 – og ud igen i 2020, hvor han sammen med andre prominente forfattere forlod Akademiet.
I det litteraturhistoriske afsnit skriver Jens Smærup Sørensen om ni markante, danske forfatter, der har haft en særlig betydning for ham. Han begynder med Johannes Ewald, der var født i 1743 og slutter med Helle Helle, der er født i 1965, og også i disse artikler kan man læse historier om landbosamfundet og bondens rolle i litteraturen. Især i artiklerne om Jakob Knudsen, ’Sindet i virkeligheden’ og Knud Sørensen ’Robot og /eller menneske – under revolutionen’ tegner han billeder af landbosamfundets forfattere.
Jeg havde læst en del af det, der er med i denne bog, bl.a. i ’Jens, en fortælling’ fra 2018, men artiklerne med det litteraturhistoriske indhold var nye for mig. Det er et spændende udvalg af forfattere, Jens Smærup Sørensen har udvalgt, og jeg følte mig hensat til min gymnasietid, hvor jeg læste flere af disse forfattere. Dette er absolut positivt, for jeg elskede faget dansk, og jeg havde en fremragende dansklærer.
’En håndfuld grus i andedammen’ er en fin, lille jubilæumsbog, men den kommer naturligvis ikke på højde med forfatterens store romaner. Hvis jeg skal fremhæve nogle, må det blive Klinten, der udkom i 2020, og ikke mindst Mærkedage, der udkom i 2007, og som stadig er en af mine absolutte yndlingsbøger, men der kommer forhåbentlig mange flere bøger fra denne fremragende forfatters hånd.
- Log ind for at skrive kommentarer
Jens Smærup Sørensen har samlet og omarbejdet er række af sine artikler. Det er blevet til en fin og tankevækkende lille bog.
Forlaget Grif fejrer Jens Smærup Sørensens 75-års fødselsdag og samtidig hans 50-års forfatterjubilæum med bogen ’En håndfuld grus i andedammen’. Der er tale om en et udvalg af mere eller mindre omarbejdede artikler, skrevet gennem de sidste 20 år – samt en enkelt ny artikel om Det Danske Akademi.
Bogen er inddelt i tre afsnit, hvor det første og det sidste er biografiske, mens det midterste er en slags personlig litteraturhistorie. Igennem de biografiske afsnit går der en rød tråd, der kan læses som en hyldest til bonden og landbosamfundet. Forfatteren mener, at afviklingen af landbosamfundet begyndte i slutningen af 1950-erne, hvor bønderne fik deres første Ferguson, og de sidste landarbejdere flyttede til byen og blev industriarbejdere. Herefter gennemstrømmede en diffus storbycivilisation hele provinsen, og der opstod interimistiske centre, siger forfatteren. Det var som at smide en håndfuld grus i en andedam.
I det sidste afsnit hører vi om forfatterkarrieren, og her finder vi også den eneste nyskrevne artikel, hvor Jens Smærup Sørensens fortæller om sin vej ind i Det Danske Akademi i 1995 – og ud igen i 2020, hvor han sammen med andre prominente forfattere forlod Akademiet.
I det litteraturhistoriske afsnit skriver Jens Smærup Sørensen om ni markante, danske forfatter, der har haft en særlig betydning for ham. Han begynder med Johannes Ewald, der var født i 1743 og slutter med Helle Helle, der er født i 1965, og også i disse artikler kan man læse historier om landbosamfundet og bondens rolle i litteraturen. Især i artiklerne om Jakob Knudsen, ’Sindet i virkeligheden’ og Knud Sørensen ’Robot og /eller menneske – under revolutionen’ tegner han billeder af landbosamfundets forfattere.
Jeg havde læst en del af det, der er med i denne bog, bl.a. i ’Jens, en fortælling’ fra 2018, men artiklerne med det litteraturhistoriske indhold var nye for mig. Det er et spændende udvalg af forfattere, Jens Smærup Sørensen har udvalgt, og jeg følte mig hensat til min gymnasietid, hvor jeg læste flere af disse forfattere. Dette er absolut positivt, for jeg elskede faget dansk, og jeg havde en fremragende dansklærer.
’En håndfuld grus i andedammen’ er en fin, lille jubilæumsbog, men den kommer naturligvis ikke på højde med forfatterens store romaner. Hvis jeg skal fremhæve nogle, må det blive Klinten, der udkom i 2020, og ikke mindst Mærkedage, der udkom i 2007, og som stadig er en af mine absolutte yndlingsbøger, men der kommer forhåbentlig mange flere bøger fra denne fremragende forfatters hånd.
Kommentarer