Den forsvundne søster

Lucinda Rileys syvende roman om De syv søstre berører den irske borgerkrig, står forfatterens hjerte særligt nær og er utvivlsomt den bedste bog i serien.

I ’Den forsvundne søster’ (2021) leder de seks søstre efter den syvende og sidste søster, som deres far altid har ønsket at finde. Deres søgen efter hende fører dem både til New Zealand, USA, Canada, Frankrig, England og Irland, og søstrene udfordres, da det ikke er lige let at finde deres forsvundne søster. Men måske hun slet ikke ønsker at blive fundet?

Selve eftersøgningen handler mest af alt om de andre søstres følelser og gætterier og er selvfølgelig en uundværlig del af den lange romanseries sammenhængskraft, men fremstår desværre som en forholdsvis triviel del af læseoplevelsen. Hvad der langt fra er trivielt, er til gengæld historiens ægte omdrejningspunkt: den forsvundne søsters slægtskab til Irland - med den irske borgerkrig og efterdønningerne af denne som bagtæppe.   

”… i de følgende måneder gjorde de modige frivillige alt, hvad de kunne, for at bekæmpe briterne. Der blev hvisket om IRA’s sejre, og at mændene langsomt var ved at vinde på grund af deres intelligente brug af nålestiksangreb og overlegne kendskab til landskabet, men når briterne led tab, var deres gengældelsesaktioner hårde.”

Da det er den syvende bog i serien, er man velbekendt med karaktererne og universet er nøje etableret, hvilket giver plads til beskrivelserne af de historiske begivenheder i Irland. Som altid er handlingen i denne bogserie delt op i to spor: den forsvundne søster der har sine egne problematikker og spørgsmål, den slægtshistorie hun finder frem til og gennemlever i breve fra en svunden tid som - i dette tilfælde - drejer sig om konflikten mellem protestanter og katolikker i det irske, og fungerer som en skønlitterær førstehåndskilde. I det ene spor foregår den i det sydlige Irland i området West Cork i 1920 og 1955 og i det andet spor foregår den i den irske hovedstad, Dublin, i 2008.

 Den irske borgerkrig er en voldsom sprække i historien med bombeattentater, hævnaktioner og vold, og det fungerer derfor i denne romantype godt at formidle den som noget, der ses tilbage på. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Lucinda Riley har gemt netop denne del af verdenshistorien til den sidste søsters fortælling, da hun selv er irer. Det er tydeligt at læse frem, at Riley har et indgående kendskab til konflikten, hvilket gør romanen mere troværdig, overbevisende og rørende end dens forgængere.

”Tanken om alle dem, som hun og Finn havde mistet i kampen for Irlands frihed, styrkede hendes beslutning om at hjælpe så meget, som hun kunne … ”

Det er en stærk bog, der skaber stor indlevelse hos læseren. På samme måde som de andre bøger i serien er den komplet plotdrevet og derfor føles det, til trods for dens længde på hele 722 sider, som om man flyver igennem den. Dialogerne mellem karaktererne er velskrevne og medrivende, og balancerer fint mellem en barsk historisk konflikt, selve romanseriens plot og den, for Lucinda Riley uundgåelige, storslåede kærlighedshistorie.