I Odense, hvor jeg bor, har vi en litterær forening, som hedder Litnet. 

Er der ikke noget paradoksalt i at vi lever i en mere og mere global verden, samtidig med at forlagene oversætter færre bøger fra sprog som fransk, spansk og tysk?

HENRIETE E.

Jeg faldt forleden over en bog af Haruki Murakami, som jeg slet ikke vidste eksisterede.

Jeg besluttede mig for her henover sommeren at genlæse nogle af de bøger, der står i min bogreol i stedet for at rålæse det finske tema, jeg havde brug for til en bog-café i efteråret.

Landet rundt hyldes og nydes litteraturen til festivaler, messer og andre events.

Ib Michael versus Lars Bukdahl. Jeg forundres og overraskes over al den energi og det engagement der udgydes på Gyldendals Ib Michael-side.

Som forfatter er jeg i den ekstrem heldige situation, at jeg får mange bøger tilsendt, fra kolleager og mit forlag, som jeg ønsker mig.

Vi vil ha’ bøger! Mange bøger. Danske, oversatte, gamle og nye, små og store, kendte bøger og nogle, vi kan lære at kende. Tykke, tynde, smalle, høje og lave bøger.

En af litteratursidens brugerambassadører kommenterer på den seneste debat om, hvordan litteraturen kan reddes, og ønsker udvalg og selvvalg tilbage.