I disse dage sætter DR fokus på adoptioner, et emne rigt på komplekse følelser og dybe spørgsmål om identitet og tilhørsforhold.
I forlængelse af dette har vi samlet en liste over romaner, der udforsker adoptionens mange facetter - fra de tabuiserede følelser til de udfordrende spørgsmål om, hvad det vil sige at høre til.
I Maja Lee Langvads Hun er vred kræver hver sætning refleksion. Adoption kan man nemlig ikke bare være for eller imod. Der er mange involverede parter. Der er store følelser på spil. Det handler om menneskers liv. Bare en sætning som: "Hun er vred over betegnelsen ”rigtige mor”, for den forudsætter, at der er en mor, som ikke er rigtig" giver anledning til mange tanker.