Forfatter
Tina Henneberg
Tina Henneberg er født og opvokset i Vestjylland i den lille by Outrup, tæt på Vesterhavet, plantagerne og de flade kornmarker. Sådan set lå det ikke i kortene, at hun senere i livetogså skulle ende som forfatter – selvom det drømmende barn allerede ganske ung af tanke tænkte, at der måtte være andre måder at leve livet på end den ”traditionelle” a la ”se at få en uddannelse, hus, bil, mand/børn og job”. Men sådan endte det alligevel i begyndelsen med at gå for den unge kvinde, at få uddannelse, mand/barn og job – alt sat i rammer og orden – men hjertet bankede underneden stadig en helt anden sang og vred sig under de snærende bånd, der skar i hjertet, og i 2007 uden opsparing, mål eller mand, kappede Tina Henneberg alle bånd, sagde jobbet som pædagog op, meldte sig ud af a-kasse/fagforening, forsikringer og begyndte (en anelse bagvendt) alting forfra som billedkunstner eller den endnu bedre betegnelse: ”Udtryksmager” – en titel der passende dækker over Tina Hennebergs måde at leve livet på og som også passer til et fremtidigt liv med ord og fortællinger.
Ordene blomstrede voldsomt over lang tid, uden andre blev delagtiggjort i, at en bog var på vej – ordene skulle have ro til at finde deres plads både i hjertet og på papiret, men efter 4 år blev de samlet og udgivet under eget navn med titlen ”I Paradis får man ikke bank”.
Pt. arbejdes der på to nye bøger der stikker i hver deres retning: ”Pigen med de afhuggede fødder” samt ”Lucifers kvinde” – jo ordene har sandelig slået rødder.
Bogen:
”I Paradis får man ikke bank”, er Tina Hennebergs debut og dækker over 10 vidt forskellige fortællinger, der hver især summer af sære og eventyrlige temaer for voksne. Som læser bliver man hele tiden overrasket, for bedst som man tror man kender forfatterens univers, introduceres der et nyt. Fortællingerne svinger mellem liv og død og beretter om stor kærlighed og ufattelig grusomhed, der følges ad side om side.
Bogens persongalleri er en broget og fantasifuld skare af eksistenser, der møder hinanden og sammen fortæller historierne, der kan opleves, ikke kun som det skrevne ord men også som små indre film, om man turde slippe hverdagens støj og larm.
Tina Hennebergs skrivestil giver mindelser til både H. C. Andersen, Brødrene Grimm og over i genren magisk realisme, men trods den store spændvidde høres forfatterens egen stemme tydeligt og efterlader ingen tvivl om, at fortællingerne er skrevet direkte fra hjertet, og dét gennemsyrer dette lille intense værk af en bog.
I samarbejde med www.lytenbog.dk vil fortællingerne løbende blive indlæst af forfatteren selv hos Martin Riel/Serious Radio Business - to af fortællingerne fra bogen ”I Paradis får man ikke bank” kan allerede downloades.