Forfatter
Søren Vad Møller
Født: 1972.
Debut: Enegang: anden der vandrer.
Opvokset på Thurø.
Min første sætning var: Prins John må dø. Skrevet som fireårig med vaklende håndskrift (vidunderbarn som man jo var. Eller med hjælp fra de voksne…). Det vidner desværre nok knap så meget om en tidlig udviklet retfærdighedssans som om mit fjernsynsforbrug. Robin Hood gik som serie dengang. Jeg kan huske jeg ikke forstod armbrøsterne. Armbryster lød underligt, og jeg troede fodbøjlen hørte til pilen. Men nok om det.
Som tolvårig skrev jeg min første roman, ”Skovfolket i Jämtland”, et økologisk eventyr på firs ulæselige sider, illustreret af mig selv med barbrystede havfruer i måneskin. Jeg lader det ligge lidt endnu, før jeg sætter det til salg på Sotheby’s.
Brugte næsten fjorten år på min debutroman. Så viljen var nok større end talentet. Men bare man vil længe nok. Kun en lille surdej af den går dog fjorten år tilbage, den muterede mange gange undervejs.
Imens studerede jeg arkæologi og gravede et år for Svendborg Museum, men fandt ingenting ud over stolpehuller. Den største fladeafdækning på Fyn, skrabet af på knæ med murerske og hold i ryggen, og ikke så meget som et potteskår. Så havde jeg fået nok af det, og nysgerrige pensionister der troppede op på gravefeltet og belærte os om at vikingerne var små, men brede. Min tilgang til faget var nok lidt for romantisk; jeg forventede halvt om halvt at få bredskygget hat og flodhestepisk tildelt ved indskrivningen på studiet. Men så meget for Indiana Jones.
Har oversat bl.a. islandske sagaer imens jeg skrev på mine egne ting.
Bachelor i religionsvidenskab og køn & kultur med en opgave om det kristne kvindesyn i middelalderen. Eller kvindesynene, for der var mere end et.
Men armbryster forstår jeg stadig ikke.
Biografien er udarbejdet af Søren Vad Møller.
Portrættet redigeres af Svendborg Bibliotek
Født: 1972.
Debut: Enegang: anden der vandrer.
Opvokset på Thurø.
Min første sætning var: Prins John må dø. Skrevet som fireårig med vaklende håndskrift (vidunderbarn som man jo var. Eller med hjælp fra de voksne…). Det vidner desværre nok knap så meget om en tidlig udviklet retfærdighedssans som om mit fjernsynsforbrug. Robin Hood gik som serie dengang. Jeg kan huske jeg ikke forstod armbrøsterne. Armbryster lød underligt, og jeg troede fodbøjlen hørte til pilen. Men nok om det.
Som tolvårig skrev jeg min første roman, ”Skovfolket i Jämtland”, et økologisk eventyr på firs ulæselige sider, illustreret af mig selv med barbrystede havfruer i måneskin. Jeg lader det ligge lidt endnu, før jeg sætter det til salg på Sotheby’s.
Brugte næsten fjorten år på min debutroman. Så viljen var nok større end talentet. Men bare man vil længe nok. Kun en lille surdej af den går dog fjorten år tilbage, den muterede mange gange undervejs.
Imens studerede jeg arkæologi og gravede et år for Svendborg Museum, men fandt ingenting ud over stolpehuller. Den største fladeafdækning på Fyn, skrabet af på knæ med murerske og hold i ryggen, og ikke så meget som et potteskår. Så havde jeg fået nok af det, og nysgerrige pensionister der troppede op på gravefeltet og belærte os om at vikingerne var små, men brede. Min tilgang til faget var nok lidt for romantisk; jeg forventede halvt om halvt at få bredskygget hat og flodhestepisk tildelt ved indskrivningen på studiet. Men så meget for Indiana Jones.
Har oversat bl.a. islandske sagaer imens jeg skrev på mine egne ting.
Bachelor i religionsvidenskab og køn & kultur med en opgave om det kristne kvindesyn i middelalderen. Eller kvindesynene, for der var mere end et.
Men armbryster forstår jeg stadig ikke.
Biografien er udarbejdet af Søren Vad Møller.
Portrættet redigeres af Svendborg Bibliotek