Forfatter
Sophie Hannah
Sophie Hannah er født i Manchester, England. Hun er poet og krimiforfatter. Fra 1997 til 1999 arbejdede hun på Trinity College i Cambridge og derefter havde hun en anden akademisk position på Wolfson College i Oxford.
Da Hannah var 24 år udgav hun sin første digtsamling "The Hero and the Girl Next door" (1995). Hun har udgivet i alt fire digtsamlinger.
I 2004 kom hun på listen 'Next Generation Poets" i England, som rummer de lovende nye talenter indenfor britisk poesi. Om Hannahs digte er der blevet sagt, at de er meget personlige og godt krydret med underspillet humor og varme. Hun er også blevet sammenlignet med den moderne engelske digter Wendy Cope.
Sophie Hannah skriver også børnebøger og psykologiske kriminalromaner. Hendes første roman "Little Face" blev udgivet i 2006 og har solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Hannahs femte krimi "Lasting Damage" kom på gaden i England i 2011. Hendes syvende krimi "Kind of Cruel" med de interessante karakterer, Simon Waterhouse og Charlie Zailer, blev udgivet i 2012. Sophie Hannah har specialiseret sig i mørke psykologiske og kriminalromaner tilsat lidt underfundighed.
I 2014 får hun på en måde Agatha Christies 'Hercule Poirot' til at genopstå. Christies arvinger har nemlig aftalt med Sophie Hannah, at hun skal skrive en bog med detektiven. Sophie Hannah er en meget dedikeret Agatha Christie fan og hun har udtalt sig om, at det faktisk var 'Hercule Poirot 'og 'Miss Marple' som tilsammen gav hende lyst til at skrive kriminalromaner.