Forfatter
Lis Vibeke Kristensen
Jeg har fejret sølvbryllup med teatret. Som ganske ung uddannede jeg mig til dramaturg, og jeg har arbejdet som dramaturg, sceneinstruktør og teaterchef i Danmark og Sverige, med sceneteater og med radio- og tv-teater. Har instrueret og oversat, skrevet og bearbejdet manuskripter. Som chef har jeg beskæftiget mig med andre menneskers kreativitet, med ledelsesproblemer og kommunikation.
Teatret har lært mig noget om fortællestruktur og om at "tage det med, man har brug for, og derefter fjerne det, der ikke er nødvendigt."Teatrets billeder var mine billeder, indtil det, jeg havde at sige, ikke længere kunne rummes i teatrets univers. Tekster, der ville skrives, dukkede hele tiden op i mit hoved. Det var jeg nødt til at gøre noget ved.
Debuterede 1983, blev skilt kort efter og flyttede til Sverige til et teaterchefjob. Der blev jeg i fem år. Som teaterchef har man ikke tid til at skrive. Et par noveller var alt, hvad der kom ud af den periode. Bortset fra et nyt ægteskab med en mand, der har levet som fri forfatter hele sit liv. Han er min bedste kritiker og den første læser af alt, hvad jeg skriver, og han støttede min beslutning om at begynde at skrive for alvor.
I 1990 flyttede jeg tilbage til Danmark - til et nyt lederjob. Men historierne pressede sig på. I 1993 lånte jeg en lejlighed i New York af gode venner og sad i 40 graders varme mellem et aircondition-anlæg og en computer og skrev en novellesamling færdig. Jeg har aldrig været så lykkelig.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Valby - 21. januar 2000
Jeg har fejret sølvbryllup med teatret. Som ganske ung uddannede jeg mig til dramaturg, og jeg har arbejdet som dramaturg, sceneinstruktør og teaterchef i Danmark og Sverige, med sceneteater og med radio- og tv-teater. Har instrueret og oversat, skrevet og bearbejdet manuskripter. Som chef har jeg beskæftiget mig med andre menneskers kreativitet, med ledelsesproblemer og kommunikation.
Teatret har lært mig noget om fortællestruktur og om at "tage det med, man har brug for, og derefter fjerne det, der ikke er nødvendigt."Teatrets billeder var mine billeder, indtil det, jeg havde at sige, ikke længere kunne rummes i teatrets univers. Tekster, der ville skrives, dukkede hele tiden op i mit hoved. Det var jeg nødt til at gøre noget ved.
Debuterede 1983, blev skilt kort efter og flyttede til Sverige til et teaterchefjob. Der blev jeg i fem år. Som teaterchef har man ikke tid til at skrive. Et par noveller var alt, hvad der kom ud af den periode. Bortset fra et nyt ægteskab med en mand, der har levet som fri forfatter hele sit liv. Han er min bedste kritiker og den første læser af alt, hvad jeg skriver, og han støttede min beslutning om at begynde at skrive for alvor.
I 1990 flyttede jeg tilbage til Danmark - til et nyt lederjob. Men historierne pressede sig på. I 1993 lånte jeg en lejlighed i New York af gode venner og sad i 40 graders varme mellem et aircondition-anlæg og en computer og skrev en novellesamling færdig. Jeg har aldrig været så lykkelig.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Valby - 21. januar 2000