Der var fuldt hus i den gamle skovpavillon, som ligger idyllisk i Fanefjord Skov på Vestmøn, da Judith Hermann gæstede Verdenslitteratur på Møn.
Af Thomas G. Bagge, projektkoordinator ved Verdenslitteratur på Møn
Særligt for festivalen, som i år fandt sted for 18. gang, er at der er fokus på én forfatter, som over to dage er centrum for samtaler om sit forfatterskab og sin skriveproces. Med tre timers samtale og oplæsning hver dag, er der tid til fordybelse - og mulighed for publikum til at stille spørgsmål til forfatteren.