Forfatter
Johanne Bille
Johanne Bille skriver fra et kvindeligt ståsted om ikke at kunne finde sig til rette i et samfund, rundet af mænd. Omdrejningspunktet er famlende kvindekarakterer og kaotisk kærlighed tilsat et samfundskritisk blik.
Johanne Bille (f. 1993) er forfatter og medstifter af forlaget Harpyie og skriver artikler for bl.a. Femina og Heartbeats. Hun debuterede i 2015 med romanen Tænk nu hvis om en ung piges sorgbearbejdelse i forbindelse med tabet af sin far. Siden er hun udkommet med romanen ’Elastik’ (2015) om at være kvinde, der ikke vil nøjes eller finde sig til rette – i parforholdet, samfundet og i sig selv. Her er Alice den selvcentrerede, klichéfyldte og prætentiøse hovedperson, der går egostyret gennem livet. Johanne Bille formår at tilføje et nænsomt og nuanceret blik, der skaber genkendelighed, når hun skriver forelskelse og forvirring frem.
Johanne Bille skriver om gode, og ofte usympatiske, karakterer på en genkendelig, underholdende og alvorlig måde, om kvinder der ikke kan finde sig selv i samfundet eller i deres køn. Sådan er hovedpersonen i Når mænd forlader mig fra 2022 også.
Romanen placerer sig et sted mellem deroute og frigørelsesfortælling, hvor Maria lever et liv omringet af mænd. Mændene, hun møder på sin vej, optræder kun navngivet ved betegnelserne såsom Feministen, Redaktøren, Idealisten og fremstår som en slags omvendte arketyper. Selvom Maria som forfatter forsøger at finde sin egen stemme, bliver hun gjort fuldstændig tavs i en verden, hvor det altid (kun) er mandens stemme, der lyttes til. Hun er hele tiden optaget af, hvordan hun opfattes af mænd og ender med at være passiv i sin egen tilværelse.
Romanen er fyldt med skarpe iagttagelser af de systemer, vi lever under. Det er en undersøgelse af det mandsdominerede blik og voldtægtens væsen. Sprogligt veksles mellem satirisk lethed og mørke i en overrumplende blanding. Romanen er med til at give et nuanceret indspark til samtykkedebatten gennem sit fokus på store og små overgreb, samt hvad dette gør ved et menneske.
Skribent: Sofie Holm Nielsen
Foto: Cecilie Bødker