Forfatter
Janni Olesen
Mit liv, hurtigt
Jeg er fra september 1975, født og opvokset i Aalborg, men flyttede fra byen i 1985, fordi min far fik job i Arbejdsformidlingens førerbunker i Hadsund, hvor mine forældre stadig bor. Min lillebror er musiker og bor i København. Jeg har til gengæld arvet mine forældres socialistiske samvittighed og er blevet offentligt ansat i et forsøg på at omstyrte systemet indefra.
Jeg bor i Saltum med min mand Kristian i en villa med frugtlund og udsigt til Vesterhavet.
Sproglig student fra Hobro Gymnasium i 1994, hvor jeg aldrig rigtig lærte at forstå de ambitiøse piger, som sad forrest og havde renskrevne opgaver liggende i professionelle plasticomslag i deres opslåede mapper 14 dage før deadline. Jeg har altid haft det ad helvede til med deadlines. Og jeg blev ikke bedre til det i min studietid; blev færdig som cand. mag. i engelsk og psykologi i 2002. Der er stadig folk, som praler med en humaniora-grad, det er patetisk; det svarer til at have en studentereksamen.
Siden 2002 har jeg arbejdet som voksenunderviser, salgsassistent, slagteriarbejder, socialrådgiver og projektleder i en kommune, og indtil Statens Kunstfond forhåbentlig en dag giver mig det 3-årige arbejdslegat, bliver jeg jo nok hvor jeg er: i Jammerbugt Kommunes beskæftigelsesafdeling.
Jeg kunne læse før jeg kunne gå. Mine forældres Lademanns leksikon var helt lasede i toppen, for mine små, svage indendørs-fingre var ikke stærke nok til at løfte bindene ud af reolen, og jeg slæbte dem med mig overalt. Jeg var et frygtsomt og meget tænkende barn, og jeg har aldrig nogensinde lært at holde af bolde og kondisko. Min dansklærer Birthe, i syvende klasse, er den første jeg kan huske at jeg har delt mine forfatterplaner med. Og hun tog det skam helt seriøst at der sad en gammelklog 13-årig med hjemmepermanent i hendes havestol og bællede limonade og snakkede om at ville være forfatter.
Som mange andre forfattere har jeg altid vidst at jeg ville være det. Men jeg kan faktisk ikke fordrage at skrive, så der gik nogle år, før jeg kom i gang. "Noget du skal vide" er det første, jeg har skrevet. Jeg har ikke haft noget at sige før den bog. Til gengæld var jeg fem år om den. Jeg skal tage mig enormt meget i nakken for at producere. Det sidste stykke tid har jeg igen ikke haft noget at sige, så jeg graver meget have.
Mine interesser: litteratur, film, musik, store tyske biler, naturen, hamstermorskab, lange gåture.
Mit liv, hurtigt
Jeg er fra september 1975, født og opvokset i Aalborg, men flyttede fra byen i 1985, fordi min far fik job i Arbejdsformidlingens førerbunker i Hadsund, hvor mine forældre stadig bor. Min lillebror er musiker og bor i København. Jeg har til gengæld arvet mine forældres socialistiske samvittighed og er blevet offentligt ansat i et forsøg på at omstyrte systemet indefra.
Jeg bor i Saltum med min mand Kristian i en villa med frugtlund og udsigt til Vesterhavet.
Sproglig student fra Hobro Gymnasium i 1994, hvor jeg aldrig rigtig lærte at forstå de ambitiøse piger, som sad forrest og havde renskrevne opgaver liggende i professionelle plasticomslag i deres opslåede mapper 14 dage før deadline. Jeg har altid haft det ad helvede til med deadlines. Og jeg blev ikke bedre til det i min studietid; blev færdig som cand. mag. i engelsk og psykologi i 2002. Der er stadig folk, som praler med en humaniora-grad, det er patetisk; det svarer til at have en studentereksamen.
Siden 2002 har jeg arbejdet som voksenunderviser, salgsassistent, slagteriarbejder, socialrådgiver og projektleder i en kommune, og indtil Statens Kunstfond forhåbentlig en dag giver mig det 3-årige arbejdslegat, bliver jeg jo nok hvor jeg er: i Jammerbugt Kommunes beskæftigelsesafdeling.
Jeg kunne læse før jeg kunne gå. Mine forældres Lademanns leksikon var helt lasede i toppen, for mine små, svage indendørs-fingre var ikke stærke nok til at løfte bindene ud af reolen, og jeg slæbte dem med mig overalt. Jeg var et frygtsomt og meget tænkende barn, og jeg har aldrig nogensinde lært at holde af bolde og kondisko. Min dansklærer Birthe, i syvende klasse, er den første jeg kan huske at jeg har delt mine forfatterplaner med. Og hun tog det skam helt seriøst at der sad en gammelklog 13-årig med hjemmepermanent i hendes havestol og bællede limonade og snakkede om at ville være forfatter.
Som mange andre forfattere har jeg altid vidst at jeg ville være det. Men jeg kan faktisk ikke fordrage at skrive, så der gik nogle år, før jeg kom i gang. "Noget du skal vide" er det første, jeg har skrevet. Jeg har ikke haft noget at sige før den bog. Til gengæld var jeg fem år om den. Jeg skal tage mig enormt meget i nakken for at producere. Det sidste stykke tid har jeg igen ikke haft noget at sige, så jeg graver meget have.
Mine interesser: litteratur, film, musik, store tyske biler, naturen, hamstermorskab, lange gåture.
