Hanne Reintoft

Født: 1934 i København.
Debut: Kvinden i klassesamfundet.

Jeg er født d.3. 3.34 i København og voksede op på Vesterbro. I de første syv år af mit liv var jeg så lykkelig at have min farfar. Han lærte mig at læse, inden jeg fyldte fem år og at finde rundt i en avis. Han sagde altid, at for ham var Paradis at sidde under et skyggefuldt træ og læse en god bog. Det blev det også for mig. Jeg hører til den lykkelige generation, hvor der var lange mørke vinteraftener uden TV og PC.Hver aften hang vi børn hen over vor fars store lænestol, mens han læste højt. Af Den sidste mohikaner, Robinson Crusoe og senere Oliver Twist og De tre musketerer. Da jeg var 12 år forærede min mor mig Sigrid Undsets: Kristin Lavransdatter. Den står endnu i laser med hendes kærlige indskrift og blev indgangen til ungdommens store litteraturoplevelser. I gymnasiet vakte en dygtig lærer min historiske interesse, og en meget skrap dansklærer fru Blinkenberg hersede med os for at lære både det nye og det gamle danske sprog. ”Der er ikke noget, der hedder et bjerg, når vi har det gode nordiske ord et fjeld” sagde hun altid. Læseren må erindre, at det var lige efter den tyske besættelse af Danmark.   Glæden ved læsning gjorde studieårene lette. Lovtekster skulle forstås og indlæres.For den unge socialrådgiver blev det vigtigt at kunne skrive en god journal og en god erklæring. De første bøger var præget af min gryende politiske forståelse. Oversættelse af Rosa Luxemburgs: ”Socialreform eller revolution” voldte hovedbrud. Senere fulgte egen første bog: ”Kvinden i Klassesamfundet”. I årenes løb blev det så til en lang række socialpolitiske bøger, hvor trangen til kunstnerisk udfoldelse kunne forløses ved beskrivelse af de mange mennesker, der fik brug for min faglige kunnen. Det sociale liv greb mig. Det har været et rigt og dejligt liv.   I modne år begyndte både venner og en altid støttende ægtefælle at opfordre mig til at skrive skønlitteratur. Det var både fristende og farligt. Samtidig fik jeg langt om længe stunder til at genoptage mine historiske interesser ikke mindst Danmarkshistorien. Det forekommer mig vigtigt i en tid, der er så sørgelig historieløs. Inden da havde jeg i 1996 skrevet mine sociale erindringer. Trods utallige opfordringer tør jeg i disse sorte tider ikke rigtig give mig i kast med de politiske. Men i 2000 vovede jeg så springet og udgav min første historiske roman. Jeg er et begunstiget menneske, fordi mit liv har lært mig så mange menneskeskæbner kende. Derfor er det ikke så vanskelig at skrive fiktion, fordi inspirationen altid er til stede også uden at jeg behøver ”affotografere” min nærmeste omgangskreds.

Biografien er udarbejdet af Hanne Reintoft