Forfatter
Georges Perec
Georges Perec bruger på systematisk vis matematiske benspænd til at lave spændende strukturer i sin litteratur, der blandt andet undersøger savnet af sine jødiske forældre, der døde i krigen og lejrene.
Georges Perec blev optaget som medlem i det franske digterfællesskab OuLiPo, en forkortelse af Ouvroir de littérature potentielle, der kan oversættes til noget i stil med ”værksted for potentiel litteratur”. Fællesskabet består af digtere, forfattere og matematikere, og Perecs forfatterskab spænder derfor over en meget interessant samling af litteratur, hvor matematikken spiller en væsentlig rolle. Han har eksempelvis både skrevet et 500 ord langt palindrom, en hel roman uden brug af bogstavet e og efterfølgende endnu en roman, hvor eneste vokal netop var e. Disse forelægger desværre endnu ikke i danske oversættelser.
Hovedværket Livet en brugsanvisning (1978) er af encyklopædiske dimensioner. Her føres læseren, efter de matematiske regler for springeren på et skakbræt, turen rundt i de mange lejligheder i ejendomskomplekset på 11, rue Simon-Crubellier i Paris. I dette mastodontiske værk præsenteres vi således for en stikprøve af befolkningen, der giver os et repræsentativt udsnit af verden, som kan fortælle os mangt og meget om historien og livet helt generelt. Romanen er af forfatterkollegaen Italo Calvino blevet kaldt ”den sidste store begivenhed i romanens historie”.
W eller erindringen om en barndom (1975) bør nævnes som en af de få romaner af Perec, der ikke er skrevet efter et matematisk benspænd. Med ’W eller erindringen om en barndom’ har Perec nemlig til dels skrevet en selvbiografisk roman om, hvordan han mistede sine jødiske forældre under anden verdenskrig, og hvilke konsekvenser det havde for hans liv. Som en klar allegori på udryddelseslejrene er en del af bogen iscenesat som en etnologisk observation af ø-samfundet W, hvor beboerne på systematisk vis dyrker sport dag ud og dag ind. Bogen fungerer altså som en andengenerationserindring, der er en erindring på vegne af Perecs døde forældre, og som på grund af de dødes fravær, er underlagt en række uudsigelige forhold, der gør fiktionen nødvendig. På baggrund af at være et bidrag til den samlede erindring om lejrene er romanen et af hans vigtigste værker.
Georges Perec er født 7. marts 1936 i Paris. Han var storryger og døde af lungekræft 3. marts 1982.