Forfatter
Francesco Petrarca
Francesco Petrarca. Italiensk humanist og forfatter
Cykelrytterne undervejs i Tour de France kæmper selvovervindelsens kamp, når de skal besejre det sagnomspundne Mont Ventoux. De er ikke de første.
Digteren Petrarca kæmpede sig også op af bjerget i april 1336. I et berømt brev til sin bror fortæller han levende om sin kamp for at nå bjergets top. Vandringens anstrengelser bliver en metafor for hans livs evige dilemma: kampen for selvindsigt, ønsket om at tæmme sit behov for verdsligt liv og anerkendelse, et behov som ustandselig stiller sig i vejen for ønsket om livet i troens tegn og til Guds ære.
700 år efter den italienske digter Petrarcas fødsel udkom hans digtsamling Canzoniere endelig på dansk. Petrarca var den første digter i moderne vestlig forstand, hans lyrik rummer det hele: den erotiske betagelse, naturlyrikken, troen på Gud og selvovervindelsens kamp. Han var digteren, der opfandt "det lyriske jeg" i digtningen, som vi læsere siden har identificeret os med, når vi læser digte.
I dag blomstrer lyrikken stadig, i Petrarcas værk har man mulighed for at se, hvordan det hele startede med en digtsamling, der med sin utrolige sproglige opfindsomhed kom til at danne skole for al senere vestlig kærlighedsdigtning.
Forfatterens liv og samtid
Francesco Petrarca (1304 -1374) var én af de tre store italienske digtere i middelalderen. Dante, Petrarca og Boccaccio udgør hver især en milepæl i europæisk 1300-tals litteratur og formede italiensk sprog og kultur mange århundreder frem.
Petrarca blev født i 1304 i Italien, men tilbragte sin ungdom ved pavehoffet i Avignon. Det var perioden, hvor den romerske pave var i eksil i Frankrig og hvor det mondæne kirkeliv blev blandet med strømninger fra den provencalske hof- og ridderkultur. Her så han for første gang Laura, kvinden som han siden udødeliggjorde gennem sin digtsamling, Canzoniere.
Efter en kort periode med jurastudier i Bologna valgte han det litterære kald og studierne af de gamle klassikere. Middelalderens forskning var baseret på studier af antikkens værker og kirkefædrene. Studierne foregik overvejende i klostre eller kirkelige miljøer. En lærd augustinermunk forærede ham Augustins Bekendelser og han blev så glad for bogen, at han siden altid havde den med på sine mange rejser.
I 1341 blev han laurbærkranset i Rom for sit forfatterskab. Det var dog ikke Canzoniere man dengang havde øje for, men i stedet hans episke digt Africa, som i dag kun læses forskere.
I 1348 brød pesten ud i Europa, og Petrarca mistede flere venner.
Men nye kom til, blandt andet hans yngre forfatterkollega, Boccaccio, som var en stor beundrer af Petrarca og en af de første til at få øje på Canzoniere’s store digteriske kvaliteter.
Med venner og familie havde Petrarca, som andre af tidens intellektuelle, en særdeles åndfuld korrespondance, som han langt senere udgav under titlen Familiares, inspireret af sit fund af nogle af Ciceros breve.
I disse breve kører den indre debat uafladeligt, hans egen følelse af uformåenhed og forfængelighed stillet over for en overbevisning om egne evner og intelligens. Det er et karaktertræk, som peger frem i tiden mod individet som psykologisk konstruktion i stedet for bagud mod middelalderens tradition for bekendelser.
De sidste 6 år af sit liv boede Petrarca i de Euganesiske bjerge i en lille villa i Arquà. Villaen er åben for publikum.
Petrarca som filolog og kristen humanist
Det var ikke mindst Petrarcas fortjeneste, at 1300-tallets begyndende humanisme fik grokraft. Den humanistiske forskningstradition har sine rødder i hans tekstkritiske udgaver af de antikke romerske forfattere, Cicero, Virgil m.fl. Han gik til kilderne, "ad fontes" og udviklede den filologiske metode.
Italien i 1300-tallet var præget af stigende verdslighed hvor bystaterne og adelen fik mere magt. Efter det første pestudbrud i 1348 oplevede hele Europa en befolkningsnedgang, inflation, kriser og almindelig opløsning af sæder og skikke.
I Petrarcas præhumanisme lå ønsket om at hente antikkens civilisation op til sin samtid, at forny "menneskets værdighed" i en brutal og dekadent samtid. Han søgte bort fra middelalderens skolastisk konstruerede verdensbilleder, søgte i stedet at forstå menneskets bevidsthed. Hans ideal var det moralske menneske, som står fast mod verdens fristelser og forråelser ved at finde den indre fred i Gud. Petrarca forlod derved middelalderens kollektive religionsopfattelse, (som den præsenteres hos Dante i Den Guddommelige komedie) til fordel for en personlig, individuel religiøs oplevelse og forpligtigelse.
Petrarcas værker.
I dag er hans digtsamling Canzoniere, værket der har overlevet tidens tand for den almindelige læser. Men for Petrarca selv var denne samlig af kærlighedsdigte slet ikke væsentlig i hans store produktion af historiske epos, dagbøger og breve, skrevet på latin som var tidens korrekte, åndfulde sprog. Hvordan det lærde menneske tænkte og følte, får man et indblik i hvis man læser nogle af hans breve, som heldigvis er blevet oversat til dansk i 2008.
Canzoniere : "Sangenes bog"
Canzoniere skrev han derimod på volgare, et tidligt italiensk. Han arbejdede med digtsamlingen hele sit liv og forfinede versene, hvilket ikke gjorde dem umiddelbart letlæselige, men til gengæld udsøgte og indholdsrige.
I den indledende digt prolog, ser han tilbage på sit liv og sin ungdoms fascination af livets korte glæder og fastslår, at refleksion og selverkendelse er vejen til Gud. Prologen, som han skrev til sidst, bliver således en epilog der afspejler den splittelse mellem tro og verdslighed, som kendetegner Petrarcas liv.
Digtsamlingen består overvejende af sonetter og enkelte canzoni, ballader og sestiner. Digtene kredser om hans kærlighed til Laura, der fremstår som den idealiserede kvinde. Et kvindebillede, som kommer til at danne skole for europæisk kærligheds- og hyldestdigtning til kvinden i smukke naturomgivelser. Petrarca røbede aldrig hvem Laura var, en omstændighed der har ført til mange gæt og spekulationer hos eftertidens litteraturforskere.
Canzoniere er opdelt i to hovedafsnit:
1. del – før pesten og Lauras død - om eros og passion
2.del – efter Lauras død - om selvransagelse og anger. Han genoplever i erindringen Laura, der i kraft af sin skønhed og dyd kan gå i forbøn for ham, når han dør.
Det er den konstante, utilfredstillede længsel, der inspirerer ham, kvinden bliver både en forbandelse og en gave i sin uhåndgribelighed. Strofernes sindsstemning skifter. Først kredser han om sin længsel for i næste strofe at fordømme den. Passionen hyldes, men straks efter skriver han om indre fred og sjælsro. Det lyriske jeg’s indre kaos kommer for første gang til udtryk. Måske handler det ikke så meget om personen Laura, men snarere om hendes betydning som kvinden.
I anden del bevæger han sig fra sorgen og lidelsen over Lauras død til fortvivlelse og anger, Laura-idealet repræsenterer ikke længere de sande værdier. Til slut får han den erotiske kærlighed transformeret til en åndelig kærlighed til Gud.
Canzoniere rummer dog andet end kærlighedstemaet. Der er både natur- og landskabslyrik og digte om ensomheden. Og bevidst som Petrarca var om sine egne evner, har han også beskrevet sin egen digtning: digtningen volder ham kvaler og sorg, men den er også terapi, han kan ikke lade være. Kærligheden driver ham og digtningen bevarer således kærligheden.
Et eksempel på de mange raffinerede ordspil og rytmer der kendetegner digtene er legen med ordene Laura (pigens navn) – l’auro (laurbær : med underforstået henvisning til Apollon og Petracas egen laurbærkroning) – l’oro (guldet) – l’aura (brisen) – l’aria (luften)
Petrarca sætter legen med de modsigende udtryk for kvinden og kærlighedens væsen i system, oxymoroner - modsætninger som f. eks "ild og is", paradokser som "elskede fjende".
Han udnytter sprogets muligheder så et billede for læseren udvides i mange facetter, hvor han f.eks. bruger flere ordklasser i beskrivelsen.
Ved sin løse opbygning adskilte digtsamlingen sig fra tidens digtning, der i højere grad var narrativ og fortæller en historie som f.eks. Dantes Den Guddommelige Komedie.
Det betyder ordet Canzone:
et italiensk digt som består at 5 til 10 strofer, bygget op efter samme mønster i syv eller elleve stavelser hvor der skiftes mellem en tryksvag og en trykstærk stavelse, (en jambisk versfod.) Digtene opbygges efter et bestemt mønster med en indledning; piedi (fødder),
coda (hale) og congedo, (afsked).
Det betyder ordet Sestina:
Den italienske sestina er en form der oprindelig blev brugt af de provencalske troubadurer. Både Dante og Petrarca har brugt den. Den består af 6 strofer som hver rummer seks ellevestavelsers vers. De seks slutord fra den første strofes seks vers gentages i de følgende fem strofer efter et sindrigt skema ;
ABCDEF, FAEBDC, CFDABE, ECBFAD, DEACFB, BDFECA
Kompositionen afrundes med en afsked (congedo) på tre vers, hvor 6 nøgleord fra de tidligere 6 strofer medtages.
Det betyder ordet ballade
Udtrykket har sin oprindelse i de romanske landes danseviser fra middelalderen.
Balladen består af flere strofer og har ofte et refræn. Oftest består en strofe i balladen af fire vers med rimmønsteret abab.Kilde:
Giulio Ferroni: Storia della letteratura italiana. Milano, Einauidi, 1991 bd. 1
Af Kandidatstud. i italiensk Janet Wilhjelm, Københanvs Universitet, 2011
Læs videre
Canzoniere eller sangenes bog. Oversat og med efterord af Søren Sørensen. - 2. nu fuldstændige udgave. - Multivers, 2011
Venskabets pris : Francesco Petrarcas breve i udvalg / på dansk ved Eric Jacobsen ; under medvirken af Kirsten Grubb Jensen. Museum Tusculanum, 2008. (latinske prosabreve fra samlingen Familiares (fortrolige breve), Seniles (alderdomsbreve) og disperse (breve udgivet af andre Petrarca selv) med litteraturhenvisninger).
Petrarcas Canzoniere. Udvalg og oversættelse af Emanuela Barellai, 1981. (Findes på enkelte folkebiblioteker).
Til Laura. Oversat af P.L. Møller. Ny udgave, 1944. (Gode oversættelser af flere digte fra Canzoniere).
Om forfatterskabet og forfatteren
Petrarca : liv, værk og virkning - fakta og analyse : en biografi. Af Søren Sørensen. 1. udgave. - Kbh., Multivers, 2014.
Artikel Petrarcaspor i nordisk litteratur i tidsskriftet Spring, nr. 25. 2008, s. 47 - 81.
Der er skrevet fint om Petrarca i:
Venskabets pris : Francesco Petrarcas breve i udvalg / på dansk ved Eric Jacobsen ; under medvirken af Kirsten Grubb Jensen. Museum Tusculanum, 2008. I den grundige indledning gives et portræt af Petrarca og han placeres litteratur- og idéhistorisk.
At være en anden : essays om intethed, ambivalens og fremmedhed hos Francesco Petrarca og William Shakespeare / Benjamin Boysen. - Odense : Syddansk Universitetsforlag, 2007. - 179 sider. - (University of Southern Denmark studies in literature ; vol. 50)
Indføring i litteraturteori og tekstanalyse. Redigeret af Simon Hastrup, 2005 (Heri er der en fortolkning af en af Petrarcas sonetter)
Sørensen, Søren: Petrarca som salmedigter. - Hymnologiske meddelelser. - Årg. 33, nr. 4 (2004). - S. 282-294 : ill.
Petrarca's labyrintiske spejl : kærligheden i Rerum vulgarium fragmenta / Benjamin Boysen. - Odense : Center for litteraturvidenskab og semiotik, Institut for litteratur, kultur og medier, Syddansk universitet, 2002. - 51 sider. - (Skrifter / Center for litteraturvidenskab og Semiotik ; 3/2002).
Artikler i danske aviser og tidsskrifter
Karen Schousboe: "Petrarca – det enkle livs mester" I Information 21. juli 1998
Michael Linton: "Humanismens gennembrud" I Sfinx nr. 3 1996, s. 113-117
Karen Klitgaard: "Kærlighed og kunst" I Cekvinanyt nr. 1, 1996, s. 3-5 (Om Petrarca og hans Laura, der skaffede digteren laurbær)
Birgitte Grundtvig: "En digter og hans Laura". I Berlingske Tidende 16. april 2005 (I anledning af udgivelsen af Canzoniere på dansk)
John Pedersen: "En europæisk humanist" I Berlingske Tidende 20. juli 2004
Søren Sørensen: "Det første moderne menneske" I Weekendavisen 16. juli 2004
Charlotte Gudbjerg-Hansen: "Ved jorden at blive" I Weekendavisen nr. 50, 15 dec. 2006. Tillæg: Ideer. (Artiklen handler om den spirende humanisme og fortæller om Petracas store betydning for denne)
Om humanismen
Peter Burke: The italian renaissance. Culture and society in Italy, 2. ed., 1999
(En klassiker som bruges ved renaissancestudiet ved universiteterne)
Ivan Z. Sørensen: Inden turen går til Firenze, 1993
A. Kragelund: Den humanistiske renæssance og antikken : 15 portrætter, 1976. (De 15 sider er et af de få danske bidrag om Petrarca)
Englske titler om Petrarca
Hainsworth, Peter: The essential Petrarch. Indianapolis, Ind., Hackett Pub. Co., 2010. - xxxvi, 250 sider.
Jones, Frederic J.: The structure of Petrarch's Canzoniere : a chronological, psychological and stylistic analysis, 1995 (En nyere titel som udelukkende handler om Canzoniere)
Mann, Nicholas: Petrarch, 1984. Oxford, 1984
Trapp, J. B.: Studies of Petrarch and his influence. London, Pindar, 2003.
Musik
Komponisten Franz Liszt har sat musik til nogle af Petrarcas sonetter, som findes på cd med bl.a. Pavarotti og Carreras.
Desuden:
In morte di Madonna Laura: madrigal cycle after texts of Petrarca
Links:
Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi.
Encyclopedia Brittannica Online
Engelsk leksikon på nettet. For biblioteker med password
Francesco Petrarca. Italiensk humanist og forfatter
Cykelrytterne undervejs i Tour de France kæmper selvovervindelsens kamp, når de skal besejre det sagnomspundne Mont Ventoux. De er ikke de første.
Digteren Petrarca kæmpede sig også op af bjerget i april 1336. I et berømt brev til sin bror fortæller han levende om sin kamp for at nå bjergets top. Vandringens anstrengelser bliver en metafor for hans livs evige dilemma: kampen for selvindsigt, ønsket om at tæmme sit behov for verdsligt liv og anerkendelse, et behov som ustandselig stiller sig i vejen for ønsket om livet i troens tegn og til Guds ære.
700 år efter den italienske digter Petrarcas fødsel udkom hans digtsamling Canzoniere endelig på dansk. Petrarca var den første digter i moderne vestlig forstand, hans lyrik rummer det hele: den erotiske betagelse, naturlyrikken, troen på Gud og selvovervindelsens kamp. Han var digteren, der opfandt "det lyriske jeg" i digtningen, som vi læsere siden har identificeret os med, når vi læser digte.
I dag blomstrer lyrikken stadig, i Petrarcas værk har man mulighed for at se, hvordan det hele startede med en digtsamling, der med sin utrolige sproglige opfindsomhed kom til at danne skole for al senere vestlig kærlighedsdigtning.
Forfatterens liv og samtid
Francesco Petrarca (1304 -1374) var én af de tre store italienske digtere i middelalderen. Dante, Petrarca og Boccaccio udgør hver især en milepæl i europæisk 1300-tals litteratur og formede italiensk sprog og kultur mange århundreder frem.
Petrarca blev født i 1304 i Italien, men tilbragte sin ungdom ved pavehoffet i Avignon. Det var perioden, hvor den romerske pave var i eksil i Frankrig og hvor det mondæne kirkeliv blev blandet med strømninger fra den provencalske hof- og ridderkultur. Her så han for første gang Laura, kvinden som han siden udødeliggjorde gennem sin digtsamling, Canzoniere.
Efter en kort periode med jurastudier i Bologna valgte han det litterære kald og studierne af de gamle klassikere. Middelalderens forskning var baseret på studier af antikkens værker og kirkefædrene. Studierne foregik overvejende i klostre eller kirkelige miljøer. En lærd augustinermunk forærede ham Augustins Bekendelser og han blev så glad for bogen, at han siden altid havde den med på sine mange rejser.
I 1341 blev han laurbærkranset i Rom for sit forfatterskab. Det var dog ikke Canzoniere man dengang havde øje for, men i stedet hans episke digt Africa, som i dag kun læses forskere.
I 1348 brød pesten ud i Europa, og Petrarca mistede flere venner.
Men nye kom til, blandt andet hans yngre forfatterkollega, Boccaccio, som var en stor beundrer af Petrarca og en af de første til at få øje på Canzoniere’s store digteriske kvaliteter.
Med venner og familie havde Petrarca, som andre af tidens intellektuelle, en særdeles åndfuld korrespondance, som han langt senere udgav under titlen Familiares, inspireret af sit fund af nogle af Ciceros breve.
I disse breve kører den indre debat uafladeligt, hans egen følelse af uformåenhed og forfængelighed stillet over for en overbevisning om egne evner og intelligens. Det er et karaktertræk, som peger frem i tiden mod individet som psykologisk konstruktion i stedet for bagud mod middelalderens tradition for bekendelser.
De sidste 6 år af sit liv boede Petrarca i de Euganesiske bjerge i en lille villa i Arquà. Villaen er åben for publikum.
Petrarca som filolog og kristen humanist
Det var ikke mindst Petrarcas fortjeneste, at 1300-tallets begyndende humanisme fik grokraft. Den humanistiske forskningstradition har sine rødder i hans tekstkritiske udgaver af de antikke romerske forfattere, Cicero, Virgil m.fl. Han gik til kilderne, "ad fontes" og udviklede den filologiske metode.
Italien i 1300-tallet var præget af stigende verdslighed hvor bystaterne og adelen fik mere magt. Efter det første pestudbrud i 1348 oplevede hele Europa en befolkningsnedgang, inflation, kriser og almindelig opløsning af sæder og skikke.
I Petrarcas præhumanisme lå ønsket om at hente antikkens civilisation op til sin samtid, at forny "menneskets værdighed" i en brutal og dekadent samtid. Han søgte bort fra middelalderens skolastisk konstruerede verdensbilleder, søgte i stedet at forstå menneskets bevidsthed. Hans ideal var det moralske menneske, som står fast mod verdens fristelser og forråelser ved at finde den indre fred i Gud. Petrarca forlod derved middelalderens kollektive religionsopfattelse, (som den præsenteres hos Dante i Den Guddommelige komedie) til fordel for en personlig, individuel religiøs oplevelse og forpligtigelse.
Petrarcas værker.
I dag er hans digtsamling Canzoniere, værket der har overlevet tidens tand for den almindelige læser. Men for Petrarca selv var denne samlig af kærlighedsdigte slet ikke væsentlig i hans store produktion af historiske epos, dagbøger og breve, skrevet på latin som var tidens korrekte, åndfulde sprog. Hvordan det lærde menneske tænkte og følte, får man et indblik i hvis man læser nogle af hans breve, som heldigvis er blevet oversat til dansk i 2008.
Canzoniere : "Sangenes bog"
Canzoniere skrev han derimod på volgare, et tidligt italiensk. Han arbejdede med digtsamlingen hele sit liv og forfinede versene, hvilket ikke gjorde dem umiddelbart letlæselige, men til gengæld udsøgte og indholdsrige.
I den indledende digt prolog, ser han tilbage på sit liv og sin ungdoms fascination af livets korte glæder og fastslår, at refleksion og selverkendelse er vejen til Gud. Prologen, som han skrev til sidst, bliver således en epilog der afspejler den splittelse mellem tro og verdslighed, som kendetegner Petrarcas liv.
Digtsamlingen består overvejende af sonetter og enkelte canzoni, ballader og sestiner. Digtene kredser om hans kærlighed til Laura, der fremstår som den idealiserede kvinde. Et kvindebillede, som kommer til at danne skole for europæisk kærligheds- og hyldestdigtning til kvinden i smukke naturomgivelser. Petrarca røbede aldrig hvem Laura var, en omstændighed der har ført til mange gæt og spekulationer hos eftertidens litteraturforskere.
Canzoniere er opdelt i to hovedafsnit:
1. del – før pesten og Lauras død - om eros og passion
2.del – efter Lauras død - om selvransagelse og anger. Han genoplever i erindringen Laura, der i kraft af sin skønhed og dyd kan gå i forbøn for ham, når han dør.
Det er den konstante, utilfredstillede længsel, der inspirerer ham, kvinden bliver både en forbandelse og en gave i sin uhåndgribelighed. Strofernes sindsstemning skifter. Først kredser han om sin længsel for i næste strofe at fordømme den. Passionen hyldes, men straks efter skriver han om indre fred og sjælsro. Det lyriske jeg’s indre kaos kommer for første gang til udtryk. Måske handler det ikke så meget om personen Laura, men snarere om hendes betydning som kvinden.
I anden del bevæger han sig fra sorgen og lidelsen over Lauras død til fortvivlelse og anger, Laura-idealet repræsenterer ikke længere de sande værdier. Til slut får han den erotiske kærlighed transformeret til en åndelig kærlighed til Gud.
Canzoniere rummer dog andet end kærlighedstemaet. Der er både natur- og landskabslyrik og digte om ensomheden. Og bevidst som Petrarca var om sine egne evner, har han også beskrevet sin egen digtning: digtningen volder ham kvaler og sorg, men den er også terapi, han kan ikke lade være. Kærligheden driver ham og digtningen bevarer således kærligheden.
Et eksempel på de mange raffinerede ordspil og rytmer der kendetegner digtene er legen med ordene Laura (pigens navn) – l’auro (laurbær : med underforstået henvisning til Apollon og Petracas egen laurbærkroning) – l’oro (guldet) – l’aura (brisen) – l’aria (luften)
Petrarca sætter legen med de modsigende udtryk for kvinden og kærlighedens væsen i system, oxymoroner - modsætninger som f. eks "ild og is", paradokser som "elskede fjende".
Han udnytter sprogets muligheder så et billede for læseren udvides i mange facetter, hvor han f.eks. bruger flere ordklasser i beskrivelsen.
Ved sin løse opbygning adskilte digtsamlingen sig fra tidens digtning, der i højere grad var narrativ og fortæller en historie som f.eks. Dantes Den Guddommelige Komedie.
Det betyder ordet Canzone:
et italiensk digt som består at 5 til 10 strofer, bygget op efter samme mønster i syv eller elleve stavelser hvor der skiftes mellem en tryksvag og en trykstærk stavelse, (en jambisk versfod.) Digtene opbygges efter et bestemt mønster med en indledning; piedi (fødder),
coda (hale) og congedo, (afsked).
Det betyder ordet Sestina:
Den italienske sestina er en form der oprindelig blev brugt af de provencalske troubadurer. Både Dante og Petrarca har brugt den. Den består af 6 strofer som hver rummer seks ellevestavelsers vers. De seks slutord fra den første strofes seks vers gentages i de følgende fem strofer efter et sindrigt skema ;
ABCDEF, FAEBDC, CFDABE, ECBFAD, DEACFB, BDFECA
Kompositionen afrundes med en afsked (congedo) på tre vers, hvor 6 nøgleord fra de tidligere 6 strofer medtages.
Det betyder ordet ballade
Udtrykket har sin oprindelse i de romanske landes danseviser fra middelalderen.
Balladen består af flere strofer og har ofte et refræn. Oftest består en strofe i balladen af fire vers med rimmønsteret abab.Kilde:
Giulio Ferroni: Storia della letteratura italiana. Milano, Einauidi, 1991 bd. 1
Af Kandidatstud. i italiensk Janet Wilhjelm, Københanvs Universitet, 2011
Læs videre
Canzoniere eller sangenes bog. Oversat og med efterord af Søren Sørensen. - 2. nu fuldstændige udgave. - Multivers, 2011
Venskabets pris : Francesco Petrarcas breve i udvalg / på dansk ved Eric Jacobsen ; under medvirken af Kirsten Grubb Jensen. Museum Tusculanum, 2008. (latinske prosabreve fra samlingen Familiares (fortrolige breve), Seniles (alderdomsbreve) og disperse (breve udgivet af andre Petrarca selv) med litteraturhenvisninger).
Petrarcas Canzoniere. Udvalg og oversættelse af Emanuela Barellai, 1981. (Findes på enkelte folkebiblioteker).
Til Laura. Oversat af P.L. Møller. Ny udgave, 1944. (Gode oversættelser af flere digte fra Canzoniere).
Om forfatterskabet og forfatteren
Petrarca : liv, værk og virkning - fakta og analyse : en biografi. Af Søren Sørensen. 1. udgave. - Kbh., Multivers, 2014.
Artikel Petrarcaspor i nordisk litteratur i tidsskriftet Spring, nr. 25. 2008, s. 47 - 81.
Der er skrevet fint om Petrarca i:
Venskabets pris : Francesco Petrarcas breve i udvalg / på dansk ved Eric Jacobsen ; under medvirken af Kirsten Grubb Jensen. Museum Tusculanum, 2008. I den grundige indledning gives et portræt af Petrarca og han placeres litteratur- og idéhistorisk.
At være en anden : essays om intethed, ambivalens og fremmedhed hos Francesco Petrarca og William Shakespeare / Benjamin Boysen. - Odense : Syddansk Universitetsforlag, 2007. - 179 sider. - (University of Southern Denmark studies in literature ; vol. 50)
Indføring i litteraturteori og tekstanalyse. Redigeret af Simon Hastrup, 2005 (Heri er der en fortolkning af en af Petrarcas sonetter)
Sørensen, Søren: Petrarca som salmedigter. - Hymnologiske meddelelser. - Årg. 33, nr. 4 (2004). - S. 282-294 : ill.
Petrarca's labyrintiske spejl : kærligheden i Rerum vulgarium fragmenta / Benjamin Boysen. - Odense : Center for litteraturvidenskab og semiotik, Institut for litteratur, kultur og medier, Syddansk universitet, 2002. - 51 sider. - (Skrifter / Center for litteraturvidenskab og Semiotik ; 3/2002).
Artikler i danske aviser og tidsskrifter
Karen Schousboe: "Petrarca – det enkle livs mester" I Information 21. juli 1998
Michael Linton: "Humanismens gennembrud" I Sfinx nr. 3 1996, s. 113-117
Karen Klitgaard: "Kærlighed og kunst" I Cekvinanyt nr. 1, 1996, s. 3-5 (Om Petrarca og hans Laura, der skaffede digteren laurbær)
Birgitte Grundtvig: "En digter og hans Laura". I Berlingske Tidende 16. april 2005 (I anledning af udgivelsen af Canzoniere på dansk)
John Pedersen: "En europæisk humanist" I Berlingske Tidende 20. juli 2004
Søren Sørensen: "Det første moderne menneske" I Weekendavisen 16. juli 2004
Charlotte Gudbjerg-Hansen: "Ved jorden at blive" I Weekendavisen nr. 50, 15 dec. 2006. Tillæg: Ideer. (Artiklen handler om den spirende humanisme og fortæller om Petracas store betydning for denne)
Om humanismen
Peter Burke: The italian renaissance. Culture and society in Italy, 2. ed., 1999
(En klassiker som bruges ved renaissancestudiet ved universiteterne)
Ivan Z. Sørensen: Inden turen går til Firenze, 1993
A. Kragelund: Den humanistiske renæssance og antikken : 15 portrætter, 1976. (De 15 sider er et af de få danske bidrag om Petrarca)
Englske titler om Petrarca
Hainsworth, Peter: The essential Petrarch. Indianapolis, Ind., Hackett Pub. Co., 2010. - xxxvi, 250 sider.
Jones, Frederic J.: The structure of Petrarch's Canzoniere : a chronological, psychological and stylistic analysis, 1995 (En nyere titel som udelukkende handler om Canzoniere)
Mann, Nicholas: Petrarch, 1984. Oxford, 1984
Trapp, J. B.: Studies of Petrarch and his influence. London, Pindar, 2003.
Musik
Komponisten Franz Liszt har sat musik til nogle af Petrarcas sonetter, som findes på cd med bl.a. Pavarotti og Carreras.
Desuden:
In morte di Madonna Laura: madrigal cycle after texts of Petrarca
Links:
Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi.
Encyclopedia Brittannica Online
Engelsk leksikon på nettet. For biblioteker med password