Forfatter
Erik Pouplier
Født 16/6 1926 i Svendborg, men opvokset i Skibstrup, Aalsgaarde og Holte.
Jeg er uddannet som journalist efter den gamle mesterlære, hvilket vil sige, at der næsten ikke er det stofområde, som jeg ikke har haft fingrene i. I to perioder, under og efter 2. verdenskrig arbejdede jeg på Vejle Amts Avis. I anden periode var jeg så heldig at træffe den pige, Annalise, der blev kvinden i mit liv.
Efter uddannelsen i provinsen fire år som freelance-korrespondent i Paris og London. Ved hjemkomsten modtog jeg et tilbud om ansættelse som redaktionssekretær og skrivende medarbejder på det dengang højt estimerede Mandens Blad. Fem år efter hentet til Ekstrabladet, og efter endnu fem års forløb hentet til DR, hvor jeg skabte en dagsaktuel forbrugerudsendelse Dags Dato, som blev en af de mest aflyttede udsendelser i hele radioen. Den tog hårdt fat på annoncefolk, sælgere, bondefangere og i det hele taget alle, der var ude på at føre forbrugerne bag lyset.
Ideen til min debutroman fik jeg, mens jeg arbejdede på Ekstrabladet. Ideen var min kones, men hende ville jeg aldrig drømme om at låne ud. Bogen blev en stor succes, og blev filmatiseret i Danmark, Norge og Sverige. I radioårene fik jeg blod på tanden og skrev flere bøger, satire, humor og krimi. Fandt ud af, at det var sjovere at skrive bøger end lave radio og være på en fast arbejdsplads. Min kone og jeg havde også behov for at lægge vort liv om.
I 1969 brød vi op og tog sammen med vores 13-årige datter til Provence, hvor vi har boet siden. Forfatterskabet fortsatte med held, men vi havde kalkuleret med, at der i de første ti år måtte andre indtægter til. Jeg skrev artikler, causerier, reportager og kronikker til Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten, oversatte en halv snes romaner og skrev tekster til en tegneserie i ugebladet Hjemmet.
Økonomisk gik det efterhånden helt godt. 8 bøger om livet i en provencalsk landsby, og med en slagter ved navn Barbaroux og hans venner som gennemgående figurer blev vældig populære.
Det kunstneriske gennembrud fik jeg med de to bøger Annesisses Verden og Annesisses vej. Om en lille piges opvækst og kamp i et meget sært miljø i 30’ernes Danmark., nærmere bestemt Vejle. De to bøger er nu fulgt op med en tredje: Bryllupsrejsen. Jeg har med mine ca. 35 bøger været rundt i mange genrer, undtagen digte.
Jeg tror ikke, at jeg er nogen flakker, men det er mit gemyt at skulle prøve lidt af hvert. Blot ikke som ægtemand. Ægteskabet er det mest solide og lykkelige holdepunkt i min tilværelse.
Jeg er ikke den udadvendte type, Jeg har ikke noget udpræget talent for at lave PR for mig selv. Dette med at deltage i al mulig halløj, bruge neglelak, klæde mig ud som idiot og gå med skøre hatte er ikke min stil. Jeg hører til den kategori af forfattere, der mener, at forfattere skal holde deres mund og kun gøre sig bemærket ved det, de skriver. Når jeg somme tider modstræbende går med til at holde foredrag er det, fordi jeg har et behov for at møde mine læsere.
Den politiske verdenssituation og alverdens ondskab gnaver i mig som pibende rotter, men jeg forsøger at holde mig dem fra livet ved at skærpe min humoristiske sans. Verden er også fuld af komik og latterligheder. Man skulle jo gerne have et budskab som forfatter. Det har jeg også. Det er meget alvorligt. At menneskene må tage sig selv mindre højtidelige..
Redigeres af Vejle Bibliotek
Født 16/6 1926 i Svendborg, men opvokset i Skibstrup, Aalsgaarde og Holte.
Jeg er uddannet som journalist efter den gamle mesterlære, hvilket vil sige, at der næsten ikke er det stofområde, som jeg ikke har haft fingrene i. I to perioder, under og efter 2. verdenskrig arbejdede jeg på Vejle Amts Avis. I anden periode var jeg så heldig at træffe den pige, Annalise, der blev kvinden i mit liv.
Efter uddannelsen i provinsen fire år som freelance-korrespondent i Paris og London. Ved hjemkomsten modtog jeg et tilbud om ansættelse som redaktionssekretær og skrivende medarbejder på det dengang højt estimerede Mandens Blad. Fem år efter hentet til Ekstrabladet, og efter endnu fem års forløb hentet til DR, hvor jeg skabte en dagsaktuel forbrugerudsendelse Dags Dato, som blev en af de mest aflyttede udsendelser i hele radioen. Den tog hårdt fat på annoncefolk, sælgere, bondefangere og i det hele taget alle, der var ude på at føre forbrugerne bag lyset.
Ideen til min debutroman fik jeg, mens jeg arbejdede på Ekstrabladet. Ideen var min kones, men hende ville jeg aldrig drømme om at låne ud. Bogen blev en stor succes, og blev filmatiseret i Danmark, Norge og Sverige. I radioårene fik jeg blod på tanden og skrev flere bøger, satire, humor og krimi. Fandt ud af, at det var sjovere at skrive bøger end lave radio og være på en fast arbejdsplads. Min kone og jeg havde også behov for at lægge vort liv om.
I 1969 brød vi op og tog sammen med vores 13-årige datter til Provence, hvor vi har boet siden. Forfatterskabet fortsatte med held, men vi havde kalkuleret med, at der i de første ti år måtte andre indtægter til. Jeg skrev artikler, causerier, reportager og kronikker til Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten, oversatte en halv snes romaner og skrev tekster til en tegneserie i ugebladet Hjemmet.
Økonomisk gik det efterhånden helt godt. 8 bøger om livet i en provencalsk landsby, og med en slagter ved navn Barbaroux og hans venner som gennemgående figurer blev vældig populære.
Det kunstneriske gennembrud fik jeg med de to bøger Annesisses Verden og Annesisses vej. Om en lille piges opvækst og kamp i et meget sært miljø i 30’ernes Danmark., nærmere bestemt Vejle. De to bøger er nu fulgt op med en tredje: Bryllupsrejsen. Jeg har med mine ca. 35 bøger været rundt i mange genrer, undtagen digte.
Jeg tror ikke, at jeg er nogen flakker, men det er mit gemyt at skulle prøve lidt af hvert. Blot ikke som ægtemand. Ægteskabet er det mest solide og lykkelige holdepunkt i min tilværelse.
Jeg er ikke den udadvendte type, Jeg har ikke noget udpræget talent for at lave PR for mig selv. Dette med at deltage i al mulig halløj, bruge neglelak, klæde mig ud som idiot og gå med skøre hatte er ikke min stil. Jeg hører til den kategori af forfattere, der mener, at forfattere skal holde deres mund og kun gøre sig bemærket ved det, de skriver. Når jeg somme tider modstræbende går med til at holde foredrag er det, fordi jeg har et behov for at møde mine læsere.
Den politiske verdenssituation og alverdens ondskab gnaver i mig som pibende rotter, men jeg forsøger at holde mig dem fra livet ved at skærpe min humoristiske sans. Verden er også fuld af komik og latterligheder. Man skulle jo gerne have et budskab som forfatter. Det har jeg også. Det er meget alvorligt. At menneskene må tage sig selv mindre højtidelige..
Redigeres af Vejle Bibliotek