Kunst og litteratur kan for den tyrkisk-britiske forfatter og politolog, Elif Shafak, skabe et åbent rum, hvor der er plads til at undersøge- og søge at forstå mennesker, der er anderledes.
Shafaks forfatterskab spænder bredt, men et overordnet kendetegn er hendes beskæftigelse med menneskerettigheder og mangfoldighed i fiktive rammer. Igennem sine politiske fiktionsuniverser giver hun stemme til udsatte skæbner - og giver dermed sin læser et indblik i, hvad det vil sige at tilhøre en minoritet.
Shafaks taler, hvor andre tier. Det kan være en af grundende til, at hun er den mest læste forfatterinde i Tyrkiet. Ud over at give stemme til de socialt udsatte uden rettigheder i samfundet, råber hun op i forhold til den manglende anerkendelse af det armenske folkemord, der kostede mellem 1 - 1,5 millioner armeniere livet for godt 100 år siden.
Som for den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk har det ikke været uden personlige konsekvenser at formidle folkedrabet på armenierne og den tavshed, der til stadighed præger efterkommerne. Shafaks fokus på dette alvorlige tabu i romanen 'Bastarden fra Istanbul' (2009), sendte hende i retten på baggrund af anklager for offentlig krænkelse af "tyrkiskheden". I Tyrkiet er det forbudt at nævne det armenske folkedrab i henhold til landets straffelov paragraf 301, men på grund af den fiktive medieform var det for første gang nogensinde, på absurd og tragisk vis, romanfigurerne, der blev stillet for retten.
Elif Shafak (f.1971) er i dag bosat i London som konsekvens af de manglende demokratiske rettigheder, ytringsfrihed og kunstneriske udfoldelse i Tyrkiet. Shafaks politiske engagement, der blandt andet har vist i en TED-Talk omkring politisk fiktion, rækker ud over bogmediet. Foruden at være forfatter er hun en vigtig stemme og menneskerettighedsforkæmper i det internationale medielandskab. Flere af hendes bøger er i dag oversat til mere end 50 forskellige sprog.
Af Elisabeth Grethe Gertz Olsen
