Forfatter
Andrea Hejlskov
Andrea Hejlskov øser ud af sit eget liv i sine romaner, der kredser om at nå en højere mening med tilværelsen.
Andrea Hejlskov (f. 1975) debuterede i 2005 under navnet Andrea Fisker med ‘Lokes høj’. ‘Lokes høj’ er en fantasy ungdomsroman om den 13-årige Sofie, som laver en aftale med guden Loke, der udløser Ragnarok. Romanen udkom i forbindelse med TV2 julekalenderen ‘Jul i Valhal’ og følger handlingen herfra.
I 2009 udkom Hejlskovs første bog til voksne under titlen Andrea Hejlskov - En facebookbiografi. Teksterne i bogen kommer fra Hejlskovs Facebook og udgør tilsammen en fragmentarisk roman om alenemoren Andrea, der forsøger at få styr på sit kaotiske liv. Romanen er et indblik i kvindeliv anno 2009 og fungerer ifølge Hejlskov som “et vidnesbyrd om en tid i helvede og vejen op i lyset”.
Og den store flugt fra 2013 blev Hejlskovs litterære gennembrud. Bogen er en dokumentarisk beskrivelse af Hejlskovs familie, som flytter ud i en svensk skov og forsøger at skabe en tilværelse uden moderne bekvemmeligheder. Målet er at tilbageerobre følelsen af ejerskab over deres eget liv. Undervejs får læseren et ærligt indblik i, hvor svært det i virkeligheden er at leve det simple liv i pagt med naturen.
Hejlskovs seneste roman Vølve udkom 2021 og er en spirituel, autofiktiv roman, som vil fortælle om altings samhørighed og binde mennesket sammen med naturen. I romanen fortæller Hejlskov bl.a. om svigt i barndommen, om at være ung tvillingemor uden netværk, om at miste sin søster, om psykoser, diagnoser og indlæggelse og om at være tæt på at få tvangsfjernet sine børn. 'Vølve' er en bog fuld af råstyrke, fortællerkraft og heksemagi.
Foto: Andreas Houmann
Skribent: Julie Hastrup-Markussen, ph.d.