Forfatter
Anders Haahr Rasmussen
Anders Haahr Rasmussen inddrager ofte sig selv i sine udgivelser, senest i 'En fandens mand' (2019). I en blanding af essays og interviews forsøger han at gøre op med de fastlåste kønsroller og mandeidealer.
Anders Haahr Rasmussen er tenniskommentator for Information, og debuterede som forfatter i 2010 med bogen 'Én bold af gangen', der handler om Caroline Wozniackis kampe ved US Open i 2009. Sidenhen har han bl.a. udgivet bøgerne 'Mikkels pik - en beretning om venskab og kønsorganer' (2012), 'En fortælling om at være træt' (2017) og Det var ikke planen at købe kålroer (2018). Sidstnævnte er hans skønlitterære debut.
Hans seneste bog En fandens mand er en undersøgende fortælling om at være mand i det 21. århundrede, hvor Anders Haahr Rasmussen fortæller om temaer som dating, #MeToo, grænser, sexisme og homofobi. Bogen er et anderledes indlæg i kønsdebatten, der forsøger at tale mandens sag ved at vende en række typiske situationer på hovedet.
Anders Haahr Rasmussen (f. 1979) er forfatter, journalist og tenniskommentator og står bag flere udgivelser. Han har skrevet for en række danske dagblade, heriblandt Information og Zetland. I 2019 udkom han med bogen 'En fandens mand'. I sommeren 2019 lavede Anders Haahr Rasmussen P1 podcastserien Manderegler sammen med den feministiske aktivist Emma Holten, hvor de gennemgik Jordan B. Petersons stærkt kritiserede mandebibel '12 regler for livet'.
Skrevet af Vicki Kragh Pedersen, cand. mag.