Blog
Stephen King – mine fem bedste læseoplevelser
Jeg har været fan af Stephen King, siden jeg læste min første bog af ham som teenager. Det var romanen ”Slutspil”, som jeg læste en varm sommerdag, men alligevel fik kuldegysninger af, og som gentagne gange fik mig til at kigge over skulderen under læsningen for lige at sikre mig, at jeg stadig var alene. Siden har jeg læst alt, han har udgivet på dansk; jeg skrev hovedopgave om ham som afslutning på min uddannelse til bibliotekar, og min hjemmeside Gyseren.dk har et særligt Stephen King afsnit.
For jeg er i en alder af 44 år stadigvæk vild med Kings forfatterskab, så da Anne Sofie Hemdorff fra DR's læseklubber spurgte mig, om jeg havde lyst til at anbefale Kings fem bedste bøger, sagde jeg med det samme JA, for hvad er bedre end at give gode læseoplevelser videre? Det viste sig dog at være en noget mere besværlig opgave, end jeg havde forestillet mig. Ikke fordi det var svært at finde fem fantastiske bøger, men snarere fordi det var umådelig svært for mig at begrænse mig til blot fem.
Stephen King debuterede som romanforfatter i 1974 med 'Carrie'. Inden da havde han skrevet og solgt noveller til forskellige mandeblade gennem flere år, men 'Carrie' gav ham mulighed for at droppe jobbet som lærer og hellige sig forfatter-karrieren. Efter 'Carrie' fulgte romanerne 'De dødes by' og 'Ondskabens hotel' samt novellesamlingen 'Natholdet' og romanen 'Amok' under pseudonymet Richard Bachman. Både 'Carrie' og 'Ondskabens hotel' var i spil til min top fem, men i stedet lader jeg den første plads gå til 'Slutspil', som udkom (første gang) i 1978, og altså var den første bog jeg læste af King.
I 'Slutspil' slipper en virus ved en fejl ud fra et amerikansk militærlaboratorium, og selvom hele anlægget burde lukke ned automatisk, lykkes det en ansat på basen at stikke af sammen med sin familie. Selvom de ikke når ikke langt, ender de med at smitte en række mennesker, som smitter videre, og med en dødelighed på næsten 100% tager det ikke lang tid, før det meste af jordens befolkning er døde.
Romanen følger en række forskellige personer, som tilfældigt overlever virussen, og som herefter skal forsøge at overleve i en helt ny verden. Nogen drager til Boulder, Colorado, hvor de samler sig om en gammel sort kvinde ved navn Abagail, mens andre tager til Las Vegas, hvor Randall Flagg aka den mørke mand holder til. Og nu starter en ny kamp om de overlevendes sjæle.
'Slutspil' er en imponerende apokalyptisk fortælling, som både skræmmer og fascinerer. King formår at holde fast i den store historie, samtidig med at han fortæller de mange små historier, som de enkelte skæbner udgør. Resultatet er en grum, men fantastisk roman om menneskelighed, mod og kærlighed, som jeg trods sine ca. 1100 sider har læst igen og igen.
I 1990 genudgav Stephen King romanen i en uforkortet udgave, som på dansk fik titlen “Opgøret”. Romanen er ligeledes blevet filmatiseret af Mick Garris til tv i 1994, og er også kommet som tegneserie, dog kun på amerikansk.
Efter 'Slutspil' fulgte endnu en række fremragende romaner, bl.a. 'Den døde zone', 'Brandstifter' og 'Cujo', samt endnu et par romaner som Richard Bachman ('Den lange vandring' og 'Dawes sidste kamp'), før det næste bud på en top fem bog udkom i 1982. Her udgav Stephen King nemlig første bind i sin mammut-serie 'Det mørke tårn', der blev afsluttet med 'Det mørke tårn' i 2004 ca. 20 år og over 3000 sider senere. Min anbefaling er således lidt snyd, idet den gælder hele serien og altså ikke kun første bind med titlen 'Revolvermanden'.
Hovedpersonen i serien 'Det mørke tårn' er revolvermanden Roland Deschain, som er den person, alle trådene samles om. Roland er på en utrættelig jagt tværs gennem Midt-verdenens post-apokalyptiske landskab i sin søgen efter det flygtige punkt, som binder verdenerne sammen, kaldet Det mørke tårn. Verden forandrer sig nemlig, og det går hurtigere og hurtigere. Roland håber på at få svaret på hvorfor, når han engang finder Tårnet, men denne færd kan han ikke gennemføre alene, så i løbet af serien kommer der flere personer til. De kommer fra andre verdener og andre tider, men fælles for dem er, at også de søger Tårnet, selvom de måske ikke engang selv var klar over det, før de traf Roland.
King fandt inspiration til fortællingen i Robert Brownings digt 'Childe Roland to the Dark Tower Came' samt J.R.R. Tolkien’s bøger om 'Ringenes herre' og filminstruktøren Sergio Leones spaghetti-westerns. Resultatet er blevet en episk fortælling, der lokker læseren ind i en fantastisk verden fyldt med eventyr, håb, sorg, død og kærlighed.
Året efter, i 1983, udkom så mit tredje valg til Kings top fem, nemlig 'Dyrekirkegården', en ualmindelig skræmmende og velskrevet roman som faktisk var så uhyggelig, at Stephen King smed den i skraldespanden, før den var færdig, fordi han synes, den var for grum. Heldigvis samlede hans kone Tabita den op igen, så læsere over hele verden har kunne få mareridt af at læse den.
Dr. Louis Creed flytter med sin familie til Maine, hvor han har fået arbejde på universitet. Huset er nærmest deres drømmehus, men ligger dog ret tæt på en vej med meget lastvognstrafik. Alligevel bliver de hurtigt glade for at bo der, ikke mindst fordi genboerne på den anden side af vejen, Jud og Norma, bliver deres gode venner.
Men en dag vågner Louis op og opdager, at datterens kat Church er blevet kørt over. Før han får fortalt datteren det, fortæller Jud ham en historie om en gammel indiansk gravplads lige bag ved skoven. Som barn begravede Jud sin hund der, og efter få dage kom den tilbage. Nu gør Louis det samme – blot for at opdage at han har åbnet en dør, som er umulig at lukke igen…
Inspirationen til ”Dyrekirkegården” fik King, da han sammen med sin familie i en periode boede op og ned af den meget trafikerede vej Route 15. Her fandt de hver dag dyr, som var kørt ihjel, og byens børn begravede dem på deres egen lille kirkegård. Naomi, Kings ældste datter, havde en kat, Smucky, og den blev kørt over til Thanksgiving i 1979. Tanken om datterens sorg fik King til at ønske, at katten kunne komme tilbage, men så kom han i tanke om W. W. Jacobs historie ”Abehånden”, og herefter kom idéen til ”Dyrekirkegården” rullende.
Mary Lambert instruerede i 1989 filmudgaven, som King i øvrigt selv skrev manuskriptet til, og filmen er næsten ligeså uhyggelig som bogen.
Gennem årene har Stephen King skrevet næsten 60 romaner plus et hav af noveller. Hans bøger er filmatiseret i en uendelighed, ligesom der er lavet tegneserier og meget andet med udgangspunkt i dem. Så når jeg nu springer titler som 'Det onde', 'Misery', 'Dolores Claiborne' og 'Den grønne mil' over på min liste, er det bestemt ikke, fordi de ikke fortjener en plads i top fem. De er nemlig også bragende gode romaner. Men jeg skulle jo vælge, og i 1999 udkom den vidunderlige 'Pigen der elskede Tom Gordon', som snupper den fjerde plads på listen.
9-årige Trishas forældre er blevet skilt, og nu bor hun hos sin mor sammen med storebroderen Pete. En weekend tager Trishas mor dem med på en vandretur i skovene i det sydlige Maine, og mens Pete og moren går og skændtes om alt og intet, som de plejer, forlader Trisha stien, fordi hun skal tisse. Trisha tror, at hun kan skyde en genvej og finde stien foran Pete og moren, men i stedet for bevæger hun sig længere og længere væk, og dybere og dybere ind i skoven.
Da det endeligt går op for Trisha, at hun er faret vild, er hun langt væk fra stien, og nu gælder det for hende om at overleve og finde tilbage til civilisationen. Men det er ikke kun sult og tørst, der truer hende. Inde i skoven lurer noget ANDET, og Trisha finder ud af, at verden har tænder, og hvis det passer den, kan man godt blive bidt .
Selvom mange måske kun forbinder Stephen King med rå, blodig horror, er det langt fra virkeligheden. Hans romaner falder i mange forskellige genrer, som udover horror også kan være science fiction, fantasy og så de romaner, der skildrer en dagligdag, som pludselig forandres, hvorved hverdagens begivenheder ændrer karakter og får en ny – og ofte skræmmende – mening, og det er i denne kategori 'Pigen der elskede Tom Gordon' befinder sig.
Her udnytter King sin fantastiske evne til at skabe troværdige karakterer, som læseren lever sig helt ind i. Så når han udsætter dem for de forfærdelige ting, der jo sker i livet ind i mellem, føles det som om, det er os, der bliver udsat for dem. Og sådan er det med lille tapre Trisha, som tager imod alle de udfordringer, vildnisset kaster over hende. Vi lever os helt ind i hendes tanker, og hendes 9-årige verdensbillede, hvor det ukendte rummer rædsler hinsides det begribelige, bliver vores virkelighed.
Med sine kun godt 200 sider hører “Pigen der elskede Tom Gordon” til blandt Kings korteste romaner. Det klæder historien, som fortælles stort set fortløbende, med kun ganske få sidespring til, hvad der sker i verden uden for skoven. Jeg kan bestemt også godt lide, når King skriver sine – vellykkede – mastodont-romaner, men i dette tilfælde er den tætte barbering af fortællingen helt velvalgt, og for mig står “Pigen der elskede Tom Gordon” som en af Stephen Kings allerbedste romaner.
Mit sidste valg til Kings top fem stod mellem 'Duma Key', '11/22/63' og 'Vækkelse'. Det fremragende ved 'Duma Key' er, hvordan Stephen King bruger sin egen ulykke (i 1999 blev han kørt ned under en gåtur og kom alvorligt til skade) som inspiration til hovedpersonen Edgar, og derudover indeholder romanen en snigende skæbnesvanger uhygge, som jeg slet ikke kunne slippe. '11/22/63' er derimod et fabelagtigt tankeeksperiment over, hvad der ville ske, hvis man kunne forhindre drabet på John F. Kennedy?
Når jeg så alligevel ender med at vælge 'Vækkelse', der udkom på dansk i 2015, er det fordi, King her serverer en fascinerende og underholdende fortælling, hvor dagligdagens drama flettes med det ukendtes gys.
Jamie Morton er blot 6 år, da han første gang møder den mand, som får en afgørende betydning for Jamies liv. Det er den unge præst, Charles Jacobs, som flytter til Harlow sammen med sin hustru Patsy og lille søn Morrie. Charles er lidt af en opfinder i sin fritid, og bruger sin store interesse for elektricitet til at gøre bibelundervisningen for de unge sjovere. Hele byen holder af den lille familie, så da Patsy og Morrie kører galt, har alle ondt af den unge præst. Men medlidenheden forsvinder, da Charles vender tilbage på prædikestolen.
Mange år senere er Jamie blevet en dygtig musiker, som har arbejdet med forskellige bands. Festen er dog for nedadgående, idet Jamie er i fuld gang med at grave sig ned i et heroinfyldt hul. En dag hvor han endnu en gang er vågnet gennemvædet af sit eget pis, og har opdaget at bandet har fyret ham og efterladt ham i en lille skodby, tager Jamie til byfest for at score lidt H. Her genkender han pludselig Charles ved det omrejsende tivoli, hvor han optræder som Dan Jacobs med PORTRÆTTER I LYNILD. Midt under forestillingen besvimer Jamie, og da han kommer til sig, ligger han i Charles beboelsesvogn, hvor Charles giver ham et tilbud, han ikke kan modstå.
Flere år går. Jamie holder sin sti ren og arbejder nu på Wolfjaw Ranch, et musikstudie i Colorado, da han en dag støder på en plakat med ordene: ”Pastor C. Danny Jacobs’s helbredelses- og vækkelsesturné.” Endnu engang krydses Charles og Jamies veje, og for Jamie bliver det et bittersødt møde. Charles er ikke den, han var, og den, han er blevet, gemmer på hemmeligheder der er alt for mørke for mennesker.
'Vækkelse' er en roman om døden, og hvad der venter os efter livets afslutning. Mens langt den største del af romanen er Jamies historie, hvor King endnu engang viser sin formidable evne til at beskrive barndommen og tegne suveræne portrætter af virkelige mennesker, så hører den sidste fjerdedel af ”Vækkelse” til blandt noget af det mere skræmmende i forfatterskabet. Ikke i blodig og væmmelig forstand, men i det underliggende og usagte. Hvad er det Charles roder med? Hvad gemmer sig bag gardinerne til vores verden? Og hvilke konsekvenser har det at søge svar?
'Vækkelse' er både fascinerende, foruroligende og fantastisk, og viser en Stephen King i forrygende form. Det er utroligt, at han her – mere end 40 år efter sin debut – ikke alene stadigvæk skriver, men også at han i den grad formår at holde sig på toppen.
D. 17. februar udkom så 'Mercedesmanden' på dansk, og hvem ved om Stephen Kings første rendyrkede krimi formår at smide en af de fem bøger på listen af. Jeg glæder mig i hvert fald som et lille barn til at læse om Bill Hodges og Brady Hartfield, og håber på endnu en fremragende læseoplevelse fra Mr. King.
Links:
Dr.dk
Stephen Kings hjemmeside
Det Mørke Tårns hjemmeside
Gyseren.dk
Forfatterweb.dk
De ti bedste Stephen King gyser-filmatiseringer
Forlaget Hr. Ferdinand
Jeg har været fan af Stephen King, siden jeg læste min første bog af ham som teenager. Det var romanen ”Slutspil”, som jeg læste en varm sommerdag, men alligevel fik kuldegysninger af, og som gentagne gange fik mig til at kigge over skulderen under læsningen for lige at sikre mig, at jeg stadig var alene. Siden har jeg læst alt, han har udgivet på dansk; jeg skrev hovedopgave om ham som afslutning på min uddannelse til bibliotekar, og min hjemmeside Gyseren.dk har et særligt Stephen King afsnit.
For jeg er i en alder af 44 år stadigvæk vild med Kings forfatterskab, så da Anne Sofie Hemdorff fra DR's læseklubber spurgte mig, om jeg havde lyst til at anbefale Kings fem bedste bøger, sagde jeg med det samme JA, for hvad er bedre end at give gode læseoplevelser videre? Det viste sig dog at være en noget mere besværlig opgave, end jeg havde forestillet mig. Ikke fordi det var svært at finde fem fantastiske bøger, men snarere fordi det var umådelig svært for mig at begrænse mig til blot fem.
Stephen King debuterede som romanforfatter i 1974 med 'Carrie'. Inden da havde han skrevet og solgt noveller til forskellige mandeblade gennem flere år, men 'Carrie' gav ham mulighed for at droppe jobbet som lærer og hellige sig forfatter-karrieren. Efter 'Carrie' fulgte romanerne 'De dødes by' og 'Ondskabens hotel' samt novellesamlingen 'Natholdet' og romanen 'Amok' under pseudonymet Richard Bachman. Både 'Carrie' og 'Ondskabens hotel' var i spil til min top fem, men i stedet lader jeg den første plads gå til 'Slutspil', som udkom (første gang) i 1978, og altså var den første bog jeg læste af King.
I 'Slutspil' slipper en virus ved en fejl ud fra et amerikansk militærlaboratorium, og selvom hele anlægget burde lukke ned automatisk, lykkes det en ansat på basen at stikke af sammen med sin familie. Selvom de ikke når ikke langt, ender de med at smitte en række mennesker, som smitter videre, og med en dødelighed på næsten 100% tager det ikke lang tid, før det meste af jordens befolkning er døde.
Romanen følger en række forskellige personer, som tilfældigt overlever virussen, og som herefter skal forsøge at overleve i en helt ny verden. Nogen drager til Boulder, Colorado, hvor de samler sig om en gammel sort kvinde ved navn Abagail, mens andre tager til Las Vegas, hvor Randall Flagg aka den mørke mand holder til. Og nu starter en ny kamp om de overlevendes sjæle.
'Slutspil' er en imponerende apokalyptisk fortælling, som både skræmmer og fascinerer. King formår at holde fast i den store historie, samtidig med at han fortæller de mange små historier, som de enkelte skæbner udgør. Resultatet er en grum, men fantastisk roman om menneskelighed, mod og kærlighed, som jeg trods sine ca. 1100 sider har læst igen og igen.
I 1990 genudgav Stephen King romanen i en uforkortet udgave, som på dansk fik titlen “Opgøret”. Romanen er ligeledes blevet filmatiseret af Mick Garris til tv i 1994, og er også kommet som tegneserie, dog kun på amerikansk.
Efter 'Slutspil' fulgte endnu en række fremragende romaner, bl.a. 'Den døde zone', 'Brandstifter' og 'Cujo', samt endnu et par romaner som Richard Bachman ('Den lange vandring' og 'Dawes sidste kamp'), før det næste bud på en top fem bog udkom i 1982. Her udgav Stephen King nemlig første bind i sin mammut-serie 'Det mørke tårn', der blev afsluttet med 'Det mørke tårn' i 2004 ca. 20 år og over 3000 sider senere. Min anbefaling er således lidt snyd, idet den gælder hele serien og altså ikke kun første bind med titlen 'Revolvermanden'.
Hovedpersonen i serien 'Det mørke tårn' er revolvermanden Roland Deschain, som er den person, alle trådene samles om. Roland er på en utrættelig jagt tværs gennem Midt-verdenens post-apokalyptiske landskab i sin søgen efter det flygtige punkt, som binder verdenerne sammen, kaldet Det mørke tårn. Verden forandrer sig nemlig, og det går hurtigere og hurtigere. Roland håber på at få svaret på hvorfor, når han engang finder Tårnet, men denne færd kan han ikke gennemføre alene, så i løbet af serien kommer der flere personer til. De kommer fra andre verdener og andre tider, men fælles for dem er, at også de søger Tårnet, selvom de måske ikke engang selv var klar over det, før de traf Roland.
King fandt inspiration til fortællingen i Robert Brownings digt 'Childe Roland to the Dark Tower Came' samt J.R.R. Tolkien’s bøger om 'Ringenes herre' og filminstruktøren Sergio Leones spaghetti-westerns. Resultatet er blevet en episk fortælling, der lokker læseren ind i en fantastisk verden fyldt med eventyr, håb, sorg, død og kærlighed.
Året efter, i 1983, udkom så mit tredje valg til Kings top fem, nemlig 'Dyrekirkegården', en ualmindelig skræmmende og velskrevet roman som faktisk var så uhyggelig, at Stephen King smed den i skraldespanden, før den var færdig, fordi han synes, den var for grum. Heldigvis samlede hans kone Tabita den op igen, så læsere over hele verden har kunne få mareridt af at læse den.
Dr. Louis Creed flytter med sin familie til Maine, hvor han har fået arbejde på universitet. Huset er nærmest deres drømmehus, men ligger dog ret tæt på en vej med meget lastvognstrafik. Alligevel bliver de hurtigt glade for at bo der, ikke mindst fordi genboerne på den anden side af vejen, Jud og Norma, bliver deres gode venner.
Men en dag vågner Louis op og opdager, at datterens kat Church er blevet kørt over. Før han får fortalt datteren det, fortæller Jud ham en historie om en gammel indiansk gravplads lige bag ved skoven. Som barn begravede Jud sin hund der, og efter få dage kom den tilbage. Nu gør Louis det samme – blot for at opdage at han har åbnet en dør, som er umulig at lukke igen…
Inspirationen til ”Dyrekirkegården” fik King, da han sammen med sin familie i en periode boede op og ned af den meget trafikerede vej Route 15. Her fandt de hver dag dyr, som var kørt ihjel, og byens børn begravede dem på deres egen lille kirkegård. Naomi, Kings ældste datter, havde en kat, Smucky, og den blev kørt over til Thanksgiving i 1979. Tanken om datterens sorg fik King til at ønske, at katten kunne komme tilbage, men så kom han i tanke om W. W. Jacobs historie ”Abehånden”, og herefter kom idéen til ”Dyrekirkegården” rullende.
Mary Lambert instruerede i 1989 filmudgaven, som King i øvrigt selv skrev manuskriptet til, og filmen er næsten ligeså uhyggelig som bogen.
Gennem årene har Stephen King skrevet næsten 60 romaner plus et hav af noveller. Hans bøger er filmatiseret i en uendelighed, ligesom der er lavet tegneserier og meget andet med udgangspunkt i dem. Så når jeg nu springer titler som 'Det onde', 'Misery', 'Dolores Claiborne' og 'Den grønne mil' over på min liste, er det bestemt ikke, fordi de ikke fortjener en plads i top fem. De er nemlig også bragende gode romaner. Men jeg skulle jo vælge, og i 1999 udkom den vidunderlige 'Pigen der elskede Tom Gordon', som snupper den fjerde plads på listen.
9-årige Trishas forældre er blevet skilt, og nu bor hun hos sin mor sammen med storebroderen Pete. En weekend tager Trishas mor dem med på en vandretur i skovene i det sydlige Maine, og mens Pete og moren går og skændtes om alt og intet, som de plejer, forlader Trisha stien, fordi hun skal tisse. Trisha tror, at hun kan skyde en genvej og finde stien foran Pete og moren, men i stedet for bevæger hun sig længere og længere væk, og dybere og dybere ind i skoven.
Da det endeligt går op for Trisha, at hun er faret vild, er hun langt væk fra stien, og nu gælder det for hende om at overleve og finde tilbage til civilisationen. Men det er ikke kun sult og tørst, der truer hende. Inde i skoven lurer noget ANDET, og Trisha finder ud af, at verden har tænder, og hvis det passer den, kan man godt blive bidt .
Selvom mange måske kun forbinder Stephen King med rå, blodig horror, er det langt fra virkeligheden. Hans romaner falder i mange forskellige genrer, som udover horror også kan være science fiction, fantasy og så de romaner, der skildrer en dagligdag, som pludselig forandres, hvorved hverdagens begivenheder ændrer karakter og får en ny – og ofte skræmmende – mening, og det er i denne kategori 'Pigen der elskede Tom Gordon' befinder sig.
Her udnytter King sin fantastiske evne til at skabe troværdige karakterer, som læseren lever sig helt ind i. Så når han udsætter dem for de forfærdelige ting, der jo sker i livet ind i mellem, føles det som om, det er os, der bliver udsat for dem. Og sådan er det med lille tapre Trisha, som tager imod alle de udfordringer, vildnisset kaster over hende. Vi lever os helt ind i hendes tanker, og hendes 9-årige verdensbillede, hvor det ukendte rummer rædsler hinsides det begribelige, bliver vores virkelighed.
Med sine kun godt 200 sider hører “Pigen der elskede Tom Gordon” til blandt Kings korteste romaner. Det klæder historien, som fortælles stort set fortløbende, med kun ganske få sidespring til, hvad der sker i verden uden for skoven. Jeg kan bestemt også godt lide, når King skriver sine – vellykkede – mastodont-romaner, men i dette tilfælde er den tætte barbering af fortællingen helt velvalgt, og for mig står “Pigen der elskede Tom Gordon” som en af Stephen Kings allerbedste romaner.
Mit sidste valg til Kings top fem stod mellem 'Duma Key', '11/22/63' og 'Vækkelse'. Det fremragende ved 'Duma Key' er, hvordan Stephen King bruger sin egen ulykke (i 1999 blev han kørt ned under en gåtur og kom alvorligt til skade) som inspiration til hovedpersonen Edgar, og derudover indeholder romanen en snigende skæbnesvanger uhygge, som jeg slet ikke kunne slippe. '11/22/63' er derimod et fabelagtigt tankeeksperiment over, hvad der ville ske, hvis man kunne forhindre drabet på John F. Kennedy?
Når jeg så alligevel ender med at vælge 'Vækkelse', der udkom på dansk i 2015, er det fordi, King her serverer en fascinerende og underholdende fortælling, hvor dagligdagens drama flettes med det ukendtes gys.
Jamie Morton er blot 6 år, da han første gang møder den mand, som får en afgørende betydning for Jamies liv. Det er den unge præst, Charles Jacobs, som flytter til Harlow sammen med sin hustru Patsy og lille søn Morrie. Charles er lidt af en opfinder i sin fritid, og bruger sin store interesse for elektricitet til at gøre bibelundervisningen for de unge sjovere. Hele byen holder af den lille familie, så da Patsy og Morrie kører galt, har alle ondt af den unge præst. Men medlidenheden forsvinder, da Charles vender tilbage på prædikestolen.
Mange år senere er Jamie blevet en dygtig musiker, som har arbejdet med forskellige bands. Festen er dog for nedadgående, idet Jamie er i fuld gang med at grave sig ned i et heroinfyldt hul. En dag hvor han endnu en gang er vågnet gennemvædet af sit eget pis, og har opdaget at bandet har fyret ham og efterladt ham i en lille skodby, tager Jamie til byfest for at score lidt H. Her genkender han pludselig Charles ved det omrejsende tivoli, hvor han optræder som Dan Jacobs med PORTRÆTTER I LYNILD. Midt under forestillingen besvimer Jamie, og da han kommer til sig, ligger han i Charles beboelsesvogn, hvor Charles giver ham et tilbud, han ikke kan modstå.
Flere år går. Jamie holder sin sti ren og arbejder nu på Wolfjaw Ranch, et musikstudie i Colorado, da han en dag støder på en plakat med ordene: ”Pastor C. Danny Jacobs’s helbredelses- og vækkelsesturné.” Endnu engang krydses Charles og Jamies veje, og for Jamie bliver det et bittersødt møde. Charles er ikke den, han var, og den, han er blevet, gemmer på hemmeligheder der er alt for mørke for mennesker.
'Vækkelse' er en roman om døden, og hvad der venter os efter livets afslutning. Mens langt den største del af romanen er Jamies historie, hvor King endnu engang viser sin formidable evne til at beskrive barndommen og tegne suveræne portrætter af virkelige mennesker, så hører den sidste fjerdedel af ”Vækkelse” til blandt noget af det mere skræmmende i forfatterskabet. Ikke i blodig og væmmelig forstand, men i det underliggende og usagte. Hvad er det Charles roder med? Hvad gemmer sig bag gardinerne til vores verden? Og hvilke konsekvenser har det at søge svar?
'Vækkelse' er både fascinerende, foruroligende og fantastisk, og viser en Stephen King i forrygende form. Det er utroligt, at han her – mere end 40 år efter sin debut – ikke alene stadigvæk skriver, men også at han i den grad formår at holde sig på toppen.
D. 17. februar udkom så 'Mercedesmanden' på dansk, og hvem ved om Stephen Kings første rendyrkede krimi formår at smide en af de fem bøger på listen af. Jeg glæder mig i hvert fald som et lille barn til at læse om Bill Hodges og Brady Hartfield, og håber på endnu en fremragende læseoplevelse fra Mr. King.
Links:
Dr.dk
Stephen Kings hjemmeside
Det Mørke Tårns hjemmeside
Gyseren.dk
Forfatterweb.dk
De ti bedste Stephen King gyser-filmatiseringer
Forlaget Hr. Ferdinand
Kommentarer