Anmeldelse
Boy af Wytske Versteeg
- Log ind for at skrive kommentarer
Ung hollandsk forfatter skriver fremragende og intens roman om det værst tænkelige; at miste sit barn. ’Boy’ er en stærkt rørende psykologisk roman om hvad sorg kan drive mennesker til.
Da 14-årige Boy forsvinder efter en tur til stranden med sin klasse, ændrer livet sig dramatisk for forældrene. Og da han nogle uger senere bliver fundet død, stopper alt. Indledningen i den hollandske roman og prisvinder 'Boy', skrevet af den unge og talentfulde Wytske Versteeg er hjerteskærende.”De var her for at sige den sætning jeg ikke ville høre.".
For hvad ville være værre, end hvis ens barn pludselig forsvandt for efterfølgende at blive fundet død? Det er der ingen som helst, der kan gøre noget ved, man er ladt tilbage alene, fortvivlet og afmægtig. På trods af alle de velmenende forsøg at hjælpe, kondolencer og støtte står forældrene tilbage med et åbent sår på sjælen.
For moderen går alt i stå, og det gør det for så vidt også for faderen. Men forskellen er, at han vil tale om det, han forsøger at bearbejde og trods alt at komme videre. Han mener, at de stadig har hinanden. Det gør moderen ikke, hun bliver som besat og fyldes med hævn, for nogen må have skylden.
Langsomt rulles historien ud om Boy, et adoptivbarn der på mange måder aldrig er faldet til i sit nye land med sine nye forældre. Han bliver mobbet, og jo længere man kommer ind i historien, fornemmer man, at det ikke kun er infam mobning fra kammeraterne side. Moderen har ikke kunne finde sig tilrette i moderrollen og på trods af kærligheden til barnet, så er der forblevet en distance, en form for angst for ikke at slå til, der gør, at de aldrig bliver tætte.
Efter en del detektivarbejde finder moderen ud af, at den sidste, der har talt med og set sønnen, er en dramalærer fra skolen. Dramalæreren er flyttet til Bulgarien, og hvad er mere nærliggende for moderen end at rejse derover for at finde den skyldige og konfrontere ham Dette møde, der strækker sig over måneder, bliver en psykologisk kamp, et betændt magtspil, og jeg vil ikke røbe, hvad der sker. Men det er uhyggeligt og smertefuldt.
Jeg var meget berørt over denne roman, dels fordi jeg som mor alt for godt kan sætte mig ind i den fortvivlelse, det må være at miste sit barn. Men det var også en meget smuk bog om sorg, og om hvordan samhørigheden og kærligheden til ens barn pludselig forvandles til den blotte erindring. ’Boy’ er en psykologisk roman om, når livet mangler mening, når sorgen slukker for alt, og når had og hævn får overtaget. Den får mine bedste anbefalinger.
Originally published by Marianne Träff, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Ung hollandsk forfatter skriver fremragende og intens roman om det værst tænkelige; at miste sit barn. ’Boy’ er en stærkt rørende psykologisk roman om hvad sorg kan drive mennesker til.
Da 14-årige Boy forsvinder efter en tur til stranden med sin klasse, ændrer livet sig dramatisk for forældrene. Og da han nogle uger senere bliver fundet død, stopper alt. Indledningen i den hollandske roman og prisvinder 'Boy', skrevet af den unge og talentfulde Wytske Versteeg er hjerteskærende.”De var her for at sige den sætning jeg ikke ville høre.".
For hvad ville være værre, end hvis ens barn pludselig forsvandt for efterfølgende at blive fundet død? Det er der ingen som helst, der kan gøre noget ved, man er ladt tilbage alene, fortvivlet og afmægtig. På trods af alle de velmenende forsøg at hjælpe, kondolencer og støtte står forældrene tilbage med et åbent sår på sjælen.
For moderen går alt i stå, og det gør det for så vidt også for faderen. Men forskellen er, at han vil tale om det, han forsøger at bearbejde og trods alt at komme videre. Han mener, at de stadig har hinanden. Det gør moderen ikke, hun bliver som besat og fyldes med hævn, for nogen må have skylden.
Langsomt rulles historien ud om Boy, et adoptivbarn der på mange måder aldrig er faldet til i sit nye land med sine nye forældre. Han bliver mobbet, og jo længere man kommer ind i historien, fornemmer man, at det ikke kun er infam mobning fra kammeraterne side. Moderen har ikke kunne finde sig tilrette i moderrollen og på trods af kærligheden til barnet, så er der forblevet en distance, en form for angst for ikke at slå til, der gør, at de aldrig bliver tætte.
Efter en del detektivarbejde finder moderen ud af, at den sidste, der har talt med og set sønnen, er en dramalærer fra skolen. Dramalæreren er flyttet til Bulgarien, og hvad er mere nærliggende for moderen end at rejse derover for at finde den skyldige og konfrontere ham Dette møde, der strækker sig over måneder, bliver en psykologisk kamp, et betændt magtspil, og jeg vil ikke røbe, hvad der sker. Men det er uhyggeligt og smertefuldt.
Jeg var meget berørt over denne roman, dels fordi jeg som mor alt for godt kan sætte mig ind i den fortvivlelse, det må være at miste sit barn. Men det var også en meget smuk bog om sorg, og om hvordan samhørigheden og kærligheden til ens barn pludselig forvandles til den blotte erindring. ’Boy’ er en psykologisk roman om, når livet mangler mening, når sorgen slukker for alt, og når had og hævn får overtaget. Den får mine bedste anbefalinger.
Originally published by Marianne Träff, Litteratursiden.
Kommentarer