Poesi har ry for at være svært at gå til, en genre for de indviede. Men sådan behøver det ikke at være. Ordet poesi kommer af det græske poïesis, at skabe. Den tyske filosof Martin Heidegger så poesi som sproget i dets oprindelige form, menneskets evne til at skabe billeder. Poesi er ikke et fremmed og mærkeligt sprog – det er sproget, før det bliver praktisk, kedeligt og dødt. Fra oldtiden har litteratur skabt billeder gennem sproget - i moderne poesi er billederne friere og mere farverige end nogensinde før.
I Danmark lever der en eksperimenterende poesi uden for den større offentlighed. Den finder sted i tidsskrifter, på internettet, til oplæsningsarrangementer, etc. I en lille serie med digtoplæsninger forsøger vi at give læserne adgang til et lag af dansk litteratur, som ellers kræver en anden slags opsøgende indsats. I fire film møder vi nogle unge danske forfattere, der læser deres tekster op i et personligt og intimt rum, hvor poesien er tilgængelig, og hvor læseren kan opleve den, som den lyder - frit og upåtaget.
De fire forfattere er:
Daniel Dalgaard (dimittend fra forfatterskolen ’11)
Stine Pilgaard (dimmitend fra forfatterskolen ’10)
Rasmus Riiskjaer (bl.a publiceret i Hvedekorn, hyppig oplæser i det Københavnske.)
Rolf Sparre Johansson (ligeledes Hvedekornsdigter, og manden bag mikroforlaget ”Organiseret vold begået imod den almindelige tale”)
I deres tekster udfordrer de unge forfattere sproget, hvad enten de spiller med ordenes betydning og sammensætning, eller de bruger oplæsningen til at bryde sætningerne og få os til at stoppe op – og se på situationerne. Samtidig reflekterer de over identiteten - hvad er jeg for et væsen? Hos Rolf Sparre Johansen står der et skrøbeligt 'jeg' midt i en mærkelig sanseverden, der prikker til den indre angst. Hos Rasmus Riiskjaer finder vi en lignende dynamik, men her går grænsen mellem den indre og ydre verden i opløsning - i digtenes meningsbrud flyder følelsernes og sansernes sprog sammen til ét urovækkende udtryk.
Hos Daniel Dalgaard er der sociale kommentarer, især i den sidste af teksterne, som prøver at finde og opretholde grænsen mellem ’du’ og ’jeg’ (og dermed muligheden for at mødes), i en tid hvor afstande hele tiden mindskes. Overfor dette står Stine Pilgaards tekst som et lynglimt af den unge sult efter original identitet, en drøm hvor billederne strømmer ud på lærredet.
Med internetmediet er der mulighed for at bringe denne type litteratur tættere på flere læsere. Tekst, lyd og det levende billede kan tilsammen skabe et møde, hvor afstanden pludselig bliver ganske lille. Der pustes nyt liv i poesien, når dens forfatter læser den op – den bliver til på ny, i det øjeblik den bliver sagt højt, litteraturen finder sted. Poesi som den vi møder i filmene virker måske smal eller svært tilgængelig. Men når vi kommer tæt nok på, bliver den også vedkommende og levende – mød den med åbent sind, og tag det med, du får ud af den. Lad dig inspirere til videre læsning, på bloggen ordpaastedet.tumblr.com (hvor forfatternes tekster ligger, og hvor der er links til deres egne hjemmesider) – eller diskuter videre her på siden og kommenter på filmene, formen og idéerne.
God fornøjelse!
Artikel og film er produceret af litteraturstuderende Gitte Hansen, Tenna Jensen og Victor Ovesen
Artikel og film er godkendt som en del af projektet 'Litteraturen finder sted' - er samarbejdsprojekt mellem Roskilde Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og Litteratursiden. Læs mere om performancelitteratur, digital litteratur og andre nye, litterære tendenser på projektet 'Litteraturen finder sted's site www.netlitteratur.dk. (Med venlig hilsen Lise Vandborg, chefredaktør, Litteratursiden)
Kommentarer