Vild opstandelse

86 salmedigte formidler i et stærkt og nutidigt sprog de kristne værdier om eksempelvis tilgivelse. Det er vedkommende læsning for alle, som har interesse i egen eksistens.

Som menneske er der visse ting, jeg begiver mig af med hver dag. Der er først og fremmest det fornødne: Jeg tager føde til mig, skiller mig af med det igen og sover. Jeg børster også tænder hver dag, kysser mit barn og læser. Så er der de mere profane gerninger, der også hører min person til, som at drikke uforholdsmæssigt store mængder kaffe og spille Candy Crush i længere tid, end man med nogen ret kan argumentere for er fornuftigt. Så er der selvfølgelig alle de mange andre ting, jeg ikke gør hver dag, fordi det enten er for dyrt, for usundt eller for farligt. Og endelig er der så ting, jeg aldrig gør - af bevidste eller ubevidste årsager.

Til sidste kategori hører dét at læse salmedigte. Jeg læser hver dag, jovist, og hvis bølgerne går højt, læser jeg måske ligefrem et digt, men salmedigte har jeg ganske enkelt aldrig nogensinde læst før. Jeg var vel ikke engang klar over, at der findes en genre, der hedder sådan. Salmer kender jeg, men salmedigte er, ifølge Iben Krogsdals efterskrift i samledigt-samlingen ”Vild Opstandelse”, rene tekster, som i første omgang skal læses som (salme)digte. Der er med andre ord (endnu ikke) sat musik til disse salmer, så det er ganske enkelt ordet i sig selv, der bærer oplevelsen. Og det blev i sandhed en oplevelse.

Salmedigtene falder i to dele. Den første del er kaldt ”Salmer til dagen og natten”, og anden del hedder ”Salmer til gudstjenesten”. Herefter er salmedigtene kategoriseret i undergrupper, hvis overskrift fx kunne være ”Hverdagstro” eller ”Langfredag”. Da hele samlingen består af 86 digte i alt, vil det i sagens natur være umuligt at give dem alle lige megen opmærksomhed, ligesom de også er forskellige i såvel rytme som indhold, og derfor ikke kan skæres over én kam. Men fælles for dem er dog, at de i et nutidigt sprog formidler de kristne budskaber om eksempelvis tilgivelse og frelse, således at det bliver nærværende, men ikke ophøjet.
 

Jeg kommer med tryk på min sjæl
det kværner herinde af dom
jeg håber du tager imod:
Hvor var det dog godt at du kom

Jeg tænker på én. På en mor
et barn kommer sønderknust hjem
for sent og for galt og forført.
Så rækker hun armene frem

Overstående er blot en smagsprøve på, hvordan Krogsdal formår at forene tanken om tilgivelse på en måde, så i hvert fald denne anmelder flere gange tager sig selv i at tænke: Hvor er det dog rigtigt. Og hvor er det vildt at opdage, at nye salmetekster i dén grad er fulgt med tiden på trods af deres ældgamle udgangspunkt. Jeg er virkelig vild med det!

Det er på ingen måde et krav, at man skal være kristent orienteret for at kunne nyde disse salmedigte. Særligt samlingens første halvdel ”Salmer til dagen og natten” er så almenmenneskelige, at enhver med blot den mindste interesse i sin egen eksistens vil kunne finde noget, som vækker genklang.

Måske har jeg fundet en ting mere, jeg kommer til at gøre hver dag: Læse et salmedigt af Iben Krogsdal.

Originally published by Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.