Vikariatet

En racercyklende præst på flugt fra fortiden=velskrevet psykologisk realisme om at miste en tro, man måske aldrig har haft.

Romanen her er fuldt fortjent blevet sammenlignet med Ida Jessens store provinsdrama, "Den der lyver". Men ligesom i "Det første jeg tænker på", handler bogen også om en landsbypræsts tvivlen på sig selv.

Thomas er efter et omtumlet liv med lidt for meget alkohol flyttet til en unavngiven provinsby, hvor han vikarierer for den konservative Lybert, der har været yderst populær i det reaktionære menighedsråd. Thomas er dårligt nok steget af den racercykel, der har fulgt og hjulpet ham gennem spruttågerne, før han bliver mødt af fjendskab og mistro blandt menigheden.

Men han møder også stormagnaten Thorsten Uhre, hvis mor han begraver i den første uge han er i byen. Det bliver starten på et venskab, hvor livet og døden kommer tæt på, og Thomas selv bliver konfronteret med sin fortid.

Romanen er et velfortalt indblik i to mænds ensomhed – den ensomhed man erstatter med Gud eller med kapital. Og om hvordan de to mænd med stor vanskelighed prøver at finde frem til en samhørighed, hvor der ikke findes svigt eller uopnåelige krav. 

"Vikariatet" er også en kærlighedsroman, der handler om hvor meget man kan beskytte sig mod at blive såret. I den forbindelse er det vigtigt at nævne de ret interessante kvinder, der passerer gennem Thomas’ liv. Den østtyske Frauke, der aldrig falder til i Danmark, den prostituerede Billie, der dør af en overdosis, mens hun venter på en chance i livet. Og så ikke mindst overleveren June, gartner i præstegården og enlig mor.

Måske indeholder "Vikariatet" ikke Jessens forbilledlige personbeskrivelse eller den knugende stemning hun er så god til at frembringe, men det stilfærdige drama om præsten Thomas’ forsøg på at finde sig selv efter en voldsom deroute kan sagtens fylde ventetiden ud, mens vi venter på Jessens næste roman.

Gyldendal, 2007.  272 sider