Vi ses igen i næste drøm

Den midaldrende professor Frank Larson slår hovedet og havner tilbage i tiden – i 1924. Så er gode råd dyre, men Larson får hurtigt en mission, der viser sig at handle om forsoning.

Tidsmaskiner er vist nok mest noget, Georg Gearløs har haft held med i Disneys magiske univers, hvor dyr som bekendt går med tøj, taler og altså udtænker opfindelser, der kan bringe dem frem og/eller tilbage i tiden. Men rejser i tid og sted er absolut også et tema, der udleves i den skønlitterære verden, som har det fantastiske til fælles med Andeby, at alt kan ske! Og sker! Således også i seneste romanudspil fra svenske Carl-Henning Wijkmark, der længe har nydt høj agtelse hos denne anmelder.

Romanen lyder titlen Vi ses igen i næste drøm, og allerede her får man en fornemmelse af, at historien muligvis ikke udspiller sig i den verden, vi kender bedst. Eller måske gør den? Meget står ubesvaret tilbage, når man har vendt romanens sidste blad, men dét er sandsynligvis netop hensigten, og det skal da heller ikke ligge værket til last. Hvis den indeholder bare den mindste gnist af noget drømmeagtigt, er vi jo i sagens natur tilbage ved: Alt kan ske.

Og hvad sker så? Jo – den midaldrende professor Frank Larson, der er af svensk oprindelse, men til daglig bosat i USA, er tilbage i Sverige (nærmere betegnet universitetsbyen Lund) for at deltage i et symposium. Da læseren møder professoren første gang, er han tissetrængende – for nu at sige det, som det er – og søger derfor et toilet, hvilket han finder i kælderen på hotellet, hvor han bor. Da naturens ærinde er besørget, sker der det uheldige, at Frank falder og slår hovedet. Det er dog ikke værre, end at han blot ømmer sig lidt og derefter søger mod kælderens udgang. Den er dog ikke sådan lige at finde, men da det lykkes, og Frank træder op fra dybet, om man så må sige, opdager han, at meget har forandret sig på den korte tid, han har været ”væk”. Og langsomt går det op for ham, at han blevet ført omkring 90 år tilbage i tiden – nærmere betegnet tilbage til 1924.

Dén kendsgerning tager han for så vidt i ret stiv arm, og kære læser – er det ikke netop, hvad vi gør, når vi… drømmer? Altså, accepterer ting og sager, som under normale omstændigheder nok ville få os til andet og mere end blot at løfte et øjenbryn. Det lykkes Frank at rejse fra Lund til Amalfi-kysten, hvor han ved, en vis frk. Fagerdahl befinder sig. Det er ham tilsyneladende meget magtpåliggende at komme i kontakt med denne unge dame, men han afslører ikke andet – hverken for læseren eller for andre – end at han er et fjernt familiemedlem. Hvordan det hænger sammen mellem Frank og frk. Fagerdahl skal jeg af flere grunde lade være usagt. Dels er det en stor del af romanens drivkraft, og dels er jeg ikke ganske sikker i min sag, som også nævnt indledningsvis.  

Vi ses i næste drøm er i mine øjne ikke Wijkmarks mest interessante roman. Både den prisbelønnede Natten der kommer og den morsomme og absurde Jægerne på Karinhall er mere anbefalelsesværdige, men Wijkmark er en dygtig og velskrivende forfatter, og alene af den grund kan man også roligt læse denne bog.

Bonus-info: Har du fået smag for tidsrejser, skal du læse Den lille bog af Selden Edwards samt Han er tilbage af Timur Vermes. God rejse!