Venedigs vandmærke

Stemningsbilleder, snapshots; skitser. De 48 små prosastykker kan kaldes meget. Smukke sproglige skildringer fra den vintermåned som Brodsky tilbragte mange år i en af de mest eventyrlige byer i Europa.

Denne lille perle af en bog er anbragt i skønlitteratur, det er for så vidt OK, da den til fulde kvalificerer sig som ”oplevelseslitteratur”, som det hedder i vore dage. Men det er i så høj grad en kærlighedserklæring til Venedig, at den kunne stå under Italien.

Eller under essays for den sags skyld. Brodsky var en af de allerbedste essayister, derfor er Dessau, en af vore egne gode essayister, et fint oversættervalg.

En naturlig sammenligning er en anden nobelpristager, Elias Canetti’s rejseessays: ”Stemmerne fra Marrakesh”

Men for nu at vende tilbage til ”Watermark”, som den dobbelttydigt hedder på engelsk, i en funktion som ”guide” til Venedig.

Man finder ikke de bedste pizzariaer med den, men den kan på enestående vis inspirere og lede sanserne på vej.

Jeg kan sagtens fornemme den perlegrå luft, jeg kan høre de mange klokker bimle på en søndag -som et kæmpemæssigt testel på en sølvbakke.

Et andet billede er ”den rene dyriske lykke”: at have spist fisk og bagefter stå op ad en varm mur i solen, at føle sig lykkelig som en kat. Og var det ikke for dén indre kat, ville han kravle på væggene i en kostbar institution, siger han.

Hvorfor skal du så læse Brodskys bog. Bortset fra de smukke Venedig-billeder? 

Det skal du, hvis du har krimiforstoppelse, hvis du er træt af at læse bøger, hvor alene ”hvad-sker-der-nu?” refleksen driver dig til at vende siderne. Hvis du altid bliver forstyrret (småbørn fx), hvis du er træt. Så er det ren terapi at læse små og smukke tekststykker, som du kan vende tilbage til igen og igen. Du bliver gladere!