Bog

Utilsigtede hændelser : 54 fortællinger om verden, som den blev

Af (
2019
)

Anmeldelse

"Utilsigtede hændelser : 54 fortællinger om verden, som den blev af Søren Mørch

31 jul.20

En helt igennem meget oplysende, øjenåbnende og underholdende bog i et levende sprog og med mange fine illustrationer.

Søren Mørch har som en opfølgning på tidligere bøger lavet 54 nedslag i særligt den nyere verdenshistorie over mulige tilfældigheder, der har fået voldsomme konsekvenser.

Værket er opdelt i otte bøger, hvoraf to er alment reflekterende, og resten omhandler Storbritannien på aftægt, USA's nyere historie, Peter den Store, Sovjetunionens sammenbrud, Irans nyere historie og Afrikas situation – eksemplificeret ved Mozambiques udvikling siden selvstændigheden.

Mørch har alderen til at være ligeglad med kritik og karriere, så han skriver af karsken bælg, og det er i hvert fald ikke altid politisk korrekt. Han punkterer gerne gængse myter som fx Storbritanniens betydning for sejren over Nazityskland, så svorne Churchill-fans må hellere springe det kapitel over. Der er nemlig ikke meget stads over ham, efter han har været en tur på Mørchs guldvægt.

Mørch tillader sig også mange finurlige svinkeærinder, som når han fx i en beskrivelse af den meget læseværdige historie om opstillingen af en statue af filosoffen Immanuel Kant i hans føde- og leveby Kaliningrad giver os en sidegevinst med fortællingen af produktionen af Citroëns 2 CV, der transporterede den første lille model af statuen fra Tyskland til Kaliningrad i 1989, med de to første tyskere, der krydsede grænsen i bil i 44 år.

Mange personer, der ikke har den store plads i traditionel historieskrivning, men som alligevel har haft afgørende betydning for dele af historien, får liv gennem denne bog.

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
47478464
ISBN
9788740050752
Antal sider
543

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer