Unge sjæle : syv fortællinger

Syv fascinerende noveller fra omkring år 1900 om ulykkelige eksistenser,  der er fanget i et meningsløst liv.

Jeg blev gjort opmærksom på ’Unge sjæle’ af Sigurd Mathiesen i forbindelse med et interview, hvor Astrid Ehrencron-Kidde nævnte novellen 'Blodtirsdagen', som inspiration for hendes egne gotiske fortællinger. Da jeg holdt meget af Ehrencron-Kiddes novellesamling Det sukker så tungt ud i skoven, var jeg derfor også nødt til at læse Sigurd Mathiesens noveller.

Jeg må dog bekende, at jeg synes, de to forfattere er meget forskellige. Hvor Ehrencron-Kidde er umiddelbar læsevenlig, selvom der er masser af lag i fortællingerne, er Sigurd Mathiesen mere ordrig og mindre ligefrem. Men alligevel er der noget over hans noveller. For selvom jeg lagde bogen fra mig et par gange undervejs, var jeg nødt til at gribe den igen kort efter og fortsætte læsningen.

Oplevelsen af bogen blev dog endnu større, da jeg læste Dag Heedes fremragende efterord, som introducerer Sigurd Mathiesens forfatterskab og hjælper med at åbne novellerne.

Novellerne tematiserer ulykkelige eksistenser fanget i et meningsløst liv. Fortællinger der, som Dag Heede skriver, kan ses som den skriftlige udgave af Edvard Munchs maleri Skriget. Et andet gennemgående tema er homoseksualitet, idet flere af novellerne omhandler begær mellem to mænd, dog i forvrængede fremstillinger under dække af skrækromantikkens vinger.

Novellesamlingen præsenterer læseren for hasardspil, alkoholisme, bedrag, mord, misbrug af euforiserende stoffer og alle former for menneskelige laster. F.eks. i novellen ’Blodtirsdagen’ hvor vi oplever, hvad der egentlig hændte, den dag fire skoledrenge forsvandt sporløst. En historie om mord og homo-erotisk tiltrækning. Eller i ’Asser Hein’ hvor den unge hovedperson tumler sig frivilligt ned i en verden fuld af druk og kortspil. Alt bliver dog udslettet i samlingens sidste historie ’Vulkanen’, hvor et voldsomt vulkanudbrud rammer en ø og stort set udsletter den.

For mig var Sigurd Mathiesens univers et sært fascinerende og samtidig rystende bekendtskab. Det er noveller, der krævede tid at læse og fordøje, men som også er spændende læsning.

Jeg tager hatten af for Forlaget Sidste Århundrede og Forlaget Escho, der sammen står bag udgivelsen af ’Serie for Grotesker’, som ’Unge sjæle’ hører til. Det fortjener ros, at de giver glemte, men vigtige værker en ny chance.