Ung mand i fyrrerne

Ib Spang Olsen voksede op i et byggeforeningshus på Østerbro. 24 kvadratmeter havde en familie på fem til sin rådighed, og han fortæller, hvordan han og den øvrige familie måtte sno sig på et så lille areal; således foregik de fleste lege nede i gården eller i området omkring denne: Hellerup Havn, Frihavnen og Sydhavnen var de foretrukne legepladser. Spang Olsen beretter om sin skolegang, om det dejlige ved at have en skolehave, om en pragtfuld tegnelærer og om forskellige klassekammerater og deres karakteristiske egenskaber.

Spang Olsen kom som sin far i lære som gartner. Han var endnu ikke fyldt 18 og derfor ikke gammel nok til at begynde på seminariet. Vi hører om hans forsøg med forskellige dele af gartneriet, men alle faldt de mere eller mindre uheldigt ud. Det var ganske enkelt ikke noget for Spang Olsen.

Endelig i 1939 begyndte Spang Olsen på Blågårds Seminarium. På dette seminarium herskede en ganske særlig stemning. Seminariet bar præg af den nært forestående krig og af personligheder blandt lærerne. Ikke mindst Martin A. Hansen kom til at sætte sine spor hos den unge Spang Olsen. Spang Olsen skabte nogle fremragende illustrationer til nogle af hans bøger.

Senere beskriver forfatteren, hvordan han under besættelsen var civil betjent og medvirkede til modstandsbevægelsen med leveringer til BOPA. Umiddelbart efter krigen rejste Spang Olsen til Tjekkoslovakiet. Rejsen er fremragende beskrevet, og hertil følger illustrationer, der gør beskrivelsen mere intens.

Ib Spang Olsens interesse for at tegne og illustrere blev stadig større. Han illustrerede til flere og flere blade, han lavede illustrationer til Frihedsraadets udstilling om " Det kæmpende Danmark" og meget andet. Han ville på Akademiet, og det kom han!

Senere fortæller han også om sit stærke møde med forfatterinden Tove Ditlevsen og om sin tid som statist på Det Kongelige Teater, hvor han mødte personligheder som bl.a. Poul Reumert og Ingeborg Brams.
På Heldagsskolen midt i København fik Spang Olsen afprøvet sin moderne pædagogik på børn med særlige problemer, der gik i skole hver dag fra kl. 8-17.

Bogen er en dejlig, charmerende og til tider barsk bog med et stænk af humor. Stærkest er skildringerne fra besættelsestiden, forfatterens rejse til Tjekkoslovakiet og mødet med Tove Ditlevsen. De rører ved det inderste i én. De mange tegninger, der følger med de enkelte afsnit, gør bogen særdeles vedkommende. En særdeles læseværdig bog.