Uden arkitekter

Peter Olesens nye bog handler om arkitektur – uden arkitekter! Om det selvgroede, det anarkistiske og vilde der heldigvis også findes i vort land. En herligt inspirerende danmarksrejse.

Peter Olesen har et fint omfattende forfatterskab om arkitektur bag sig, indsigtsfuldt og inspirerende. Og nu har han så heldigvis fået den fantastisk gode idé at lave et værk om den arkitektur, der er kendetegnet ved netop fraværet af arkitekter – det selvbyggede, det knopskydende, det anarkistiske byggeri, som vi er så heldige at have rigtig gode eksempler på her i Danmark. Peter Olesen tager os i bogen med på en danmarksrejse til omkring 40 forskellige lokaliteter, hvor netop det selvbyggede, bygherrens egne ideer og måske egne håndværksmæssige evner, har været det styrende.

Kan man nu sige, at det selvgroede og anarkistiske altid er godt? Naturligvis ikke – der er jo også masser af tilfælde, hvor det er gået rigtig galt. Om det skriver Olesen i bogens korte efterskrift:

"Jeg håber ikke, at nogle har læst og kikket i denne bog med en opfattelse af, at jeg synes, at vi altid skal undgå arkitekter i vores byggeri. Slet, slet ikke. Men jeg har vist eksempler på, hvor godt det faktisk også kan gå uden brug af arkitekter. Omvendt har jeg undladt at vise, hvor gruelig galt det kan gå uden arkitekter og for den sags skyld også med arkitekter. Begge dele er der masser af eksempler på. Men denne bog skulle, havde jeg besluttet fra begyndelsen, være en glad og positiv bog med masser af god inspiration. Ingen sure opstød og løftede pegefingre (...)".

Olesen kommer som sagt nogenlunde Danmark rundt, og han finder sine eksempler overalt fra fortid til nutid. Han standser ved f.eks. Bornholms fantastiske rundkirker, hvor bygmesteren jo er ukendt. Og han standser ved det vidunderlige byggeri ”Slangen” på toppen af Bispebjerg bakke, skabt af professor Bjørn Nørgaard, der jo netop ikke er arkitekt men kunstner. Han kommer omkring i de anarkistiske skurbyer med deres utrolige idérigdom og detaljer. Og han ser sig om i kolonihaverne.

Det er utroligt vigtigt for værket, at Olesen har haft selskab af den forrygende dygtige fotograf Kurt Rodahl Hoppe, der med bogens flotte billedside er helt uundværlig i formidlingen af disse byggerier. Det er meget glædeligt overraskende, hvor large disse huses bygmestre eller beboere har været over for projektet og har ladet forfatter og fotograf få adgang til huse og private rum, så vi kan se disse mennesker i deres selvskabte miljøer. Det giver en helt urolig intimitet i dokumentationen.

Byggerierne og bygningstyperne er mange som sagt, som fra det anarkistiske Christiania til de eksperimentelle byggerier og alternative samfund, der med lovgivningen og det omgivende samfund bag sig får adgang til at søge nye veje i byggerier, fx halmhuse, og samlivsformer i efterhånden flere økologisk bevidste enklaver landet over.

Bogen er en guldgrube af inspiration – både i sin gennemgang af det man kender eller i det mindste selv kan opsøge – og i sin uhæmmede glæde ved at delagtiggøre os i nye fund, i ukendte skatte rundt omkring. Hvem kunne fx ane, at der – på en hemmelig adresse, på et hemmeligt sted – findes en veritabel balilandsby, oprindeligt 11 hytter opført engang i 1930'erne, hvoraf endnu ni stadig står som et lille Bali i området ved Asserbo i Nordsjælland? Fantastisk! Dokumenteret her som et af bogens absolutte højdepunkter. Bogen er en inspiration og en øjenåbner, et forfriskende stykke dansk arkitekturhistorie med masser af perspektiv.

Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.