Torvedage

En farverig fortælling fra et spansk indvandrerkvarter i Bordeaux. Her er skæbner, man ikke kan lade være med at engagere sig, stilfuldt i krydret med velfungerende miljøskildringer.

Centrum i historien er markedet i Capucins-kvarteret i Bordeaux, og vi følger to handlingstråde, hver i sin tid. Vi starter i 1910, hvor vi møder de to unge Maria og Adriano og er med som tilskuere i deres liv. Tilsvarende får vi lov med start i 1932 til at opleve Emilios af og til noget hullede vej fremad i tilværelsen. Maria og Adriano tilbringer nogle hårde år i Argentina, inden de savner hjemmet så meget, at de vover en hjemreje under 1. verdenskrigs bombefare. Maria arbejder hele tiden hårdt, de får en forretning i gang, hun passer samtidigt sine børn og har styr på tilværelsen. Adriano arbejder ufortrødent, men nedenunder ulmer en lidt uforklarlig vrede – er Mariamon lidt for dygtig? Emilio lever i den spanske borgerkrigs tid, han kasseres som soldat og fægter sig nu frem lidt på må og få. Men den store hovedrolle har markedet og det sammenhold og det liv, der leves der. Det er hårdt og råt og ubarmhjertigt, men der er også varme og solidaritet.

Francois Garcia befolker sine historier fra Capucins-kvarteret i Bordeaux med et mylder af gode figurer. Historierne vrimler frem på siderne, nogle af dem er næsten kun tableauer, andre er personlige tragedier, atter andre bidrager mest bare til hovedfigurernes nuancering. Forfatteren skriver ikke med nogen litterær finslebet pen, her er ikke så meget omsvøb. Alt fortælles lige ud af posen. Det er historier om menneskene på bunden af samfundet, og det er egentlig også en antropologisk undersøgelse samtidig med, at vi oplever så stor indlevelse, sammenhold og vitalitet. Undervejs opdager vi, hvordan de to historier er forbundet, og det skal være læserens egen fornøjelse at opdage.

Der er naturligvis kig ud til verden udenfor. Der er livstidsskadede, der kommer hjem fra krig, og der er sleske politikere, men det hele drejer sig i sidste ende om folket. Bogen er fantastisk underholdende og på trods af de vrimlende historier faktisk meget letlæst. Kan man give den en banal etiket som familieroman, måske kollektivroman? Det sammenhold, som man kan have i en familielignende gruppe er i hvert fald romanens kerne. I så fald er det en meget rå og ubarmhjertig familieroman, sådan lidt i retning af 'Hundehoved'. Herlig og farverig historie.

Originally published by Beth Høst, Litteratursiden.