Tehuset på Mulberry Street

Scenen er en slidt cafe i Belfast, hovedpersonen er Penny, der driver den med sin mand. Vi følger hende og cafeens gæster gennem et års op-og nedture.  Her er dømt ultimativ hygge.

Forfatteren følger i både Binchys og Marian Keyes’ fodspor, her er hyggelæsning, her er skarpe og vittige kvindeportrætter, og her er menneskekærlig beskrivelse af sjove, skæve og uhyre genkendelige figurer.

Det hele er som en feel-good-TV-serie, scenen er en lille cafe i Belfast, den drives af Penny og hendes mand Daniel.  Historien er opdelt i små afsnit, et lille optrin, et barokt snapshot eller en lidt længere baggrundshistorie om en af personerne.

Cafeen er gået i arv fra Pennys far, og der er ikke ændret noget siden hans tid. Penny og Daniel har været gift i en 14-15 år, hun er rastløs, hele hendes tilværelse foregår inden for cafeens smalle rammer. Hun mangler noget i sit liv!
Sådan har resten af de optrædende i historien det faktisk også, de kommer alle sammen i cafeen, og vi præsenteres for dem lidt efter lidt. Ja, naturligvis kommer man til at tænke på "Sams bar", det er samme hyggelige og trygge stemning, bare i irsk kaffehus-udgave.

Her er hende, der vil være kunstner og i øvrigt bruger sin tid på at skrive fanbreve til Nicholas Cage. Her er lederen af Brontë-læsekredsen og hendes stakkels underkuede mand. Her er ham, der sælger udestuer, og hans kone, der lige straks ikke vil finde sig i mere. Der er også et meget forsinket og lykkeligt kærestepar, og der er de pensionerede lærerinder, der lever i fortiden. Beskrivelsen af deres forberedelser til og deltagelse i åbningen af en mindeudstilling for krigshelte er hylende morsom.

Alle personerne oplever en eller anden rystelse i deres liv i dette år i og omkring det lille tehus, og de kommer alle frem til noget bedre og lykkeligere i deres liv.

Bogen er en hybrid mellem en folkekomedie og en chick-lit i irsk arbejderklasseudgave. Den er velfortalt, vittig, barok og så ender den godt! Den har tilmed en pointe, der handler om, hvor vigtigt det er at nyde livet. De små afsnit gør den i øvrigt velegnet til oplæsning.

Oversat af Ursula Baum Hansen. Schultz Forlag, 2007. 360 sider.