Tehuset "Drik og Drøm"

Nummer To Rumraketfabrik, der ligger i Shaoyang, er udgangspunktet for historien om Da Shan, Liu Bei, gamle Zhu, Efterårssky og alle de andre skæbner i Justin Hills roman.

Rumraketfabrikken skal lukkes, og det får partisekretær Li til at begå selvmord. Han har arbejdet på fabrikken, lige siden den åbnede, og han kan ikke bære, at den ikke er mere. Lis ven gamle Zhu sørger for kremeringen af Li, men da han vil aflevere asken til Lis kone, Efterårssky, er hun rejst bort for at besøge sine børn. I stedet for gemmer Zhu asken i sin lejlighed meget mod sin kones vilje.

Zhu og hans kone har kun et barn, sønnen Da Shan. De har ikke set ham i 7 år, men alt postyret omkring Lis død, får Zhu til at skrive til sønnen, som kommer hjem. Han drog bort efter at have været involveret i en politisk aktion i 1989, men er siden blevet rig, og hans hjemkomst til byen sætter mange begivenheder i gang.

Selvom Da Shan har været gift og har et barn (godt nok kun en pige) så har han aldrig glemt Liu Bei, der var hans første kærlighed. Hjemme igen opsøger han hende, men får at vide at hun er rejst bort. Det passer dog ikke. Hun arbejder som prostitueret i Tehuset Drik & Drøm, men begge forældrepar mener, at det er bedst, hvis de to unge ikke mødes igen. Men skæbnen har også en vilje. 

Justin Hill er ikke kineser, men har arbejdet som ulandsfrivillig i Kina og kender derfor landet og befolkningen. Han skriver smukt og meget rørende om mennesker, der formes af tiden og hændelser, de ingen kontrol har over. Mens jeg læste, følte jeg mig fanget i en anden verden, meget fjern fra den vestlige, hvor vi hovedsageligt tænker på vores egen lykke. Kineserne derimod tænker på familiens omdømme, og det giver nogle helt andre reaktionsmønstre og tanker, som er dybt fascinerende at læse om.

”Tehuset Drik & Drøm” er en smuk roman, som både handler om almindelige menneskers skæbne, men som også vikler Kinas historie ind og skaber et portræt af et land og et folk, der rummer megen smerte, men også stor glæde.