Stykker om magt

Enestående og bevidsthedsudvidende teatertekster viser, at teksterne bag et stykke kan være en fornøjelse at læse.

Alexandra Moltke Johansen skriver vidunderligt syret i sine teatertekster: ’Sange for freden’, ’Den store ekspedition’ og ’Myte om mørke’, der alle tre placerer sig både midt i samfundets gnidningspunkter og et sted langt ude i et surrealistisk univers.

For at have de bedste forudsætninger for at læse dramateksterne – som ny dramalæser - brugte jeg denne guide lavet af Forlaget Deus Ex Machina, der er et nyt dramaforlag på den danske litteraturscene. Det betyder også, at jeg har læst en stor del af teksterne højt, hvilket fungerede fortrinligt og også må have underholdt naboen.

Det første drama ’Sange for freden’ er en smuk og barsk fortælling om forskellige fuglearter og planeter, der umiddelbart har fundet en måde at leve sammen på og så alligevel ikke. Ørn og Ravn er tilsyneladende venner, men Ørn er blind overfor, at han og hans far har fortrængt Ravn og dennes slægt fra at leve et almindeligt liv: ”JEG ER LYKKELIG FOR AT DIN FAR LOD MIG BLIVE, MEN MIT HJERTE BLØDER. JEG SNIGER MIG FRA BUSK TIL BUSK I LY AF NATTEN, SKILT FRA MIN ELSKEDE”, som Ravn udtrykker det.

Regibemærkningerne bruges i teksten som magiske iscenesættelser af fuglenes univers, hvor der især skelnes mellem lyset og mørket, kærligheden og hadet. Det store skel mellem lyset og mørket ses især i skellet mellem Ravneskoven, der er et mørkt og elendigt sted, mens resten er frit, frodigt og fyldt med herlighed – måske bortset fra den sygdom, der hærger og som mange fugle forsøger at henvise tilbage til Ravneskoven. Al kommunikation skurrer, og løsningerne forskydes hele tiden, men undertrykkelsen af ravnene er hele tiden til stede.

’Sange for freden’ er racismekritisk og udstiller de forfejlede forsøg (den hvide)Ørn gør sig som konge for alle fuglearter. Undervejs kom jeg til at tænke på nummeret 'Close Your Eyes' af Run The Jewels, hvor der bl.a. rappes: ”We killin' 'em for freedom 'cause they tortured us for boredom”. Og lad mig bare sige det sådan; der kommer et oprør i dramaet, som er medrivende og rørende og går lige ind i minefeltet om, hvorvidt oprøret er magthavernes egen skyld eller er en del af Ravnenes væsen.

I både ’Sange for freden’ og ’Den store ekspedition’ fremskrives den lettere skrøbelige og klassiske kvindefigur, der er genstand for mændenes kærlighed og lystfulde dyrkelse, men samtidig vrides de klassiske billeder i Alexandra Moltke Johansens tre vidunderlige teatertekster, hvor den sidste er en libretto (tekst til en opera) og meget underholdende at læse/synge.

Min eneste anke til bogens opbygning er, at jeg hellere ville have forordet som et efterord, fordi det indledende kan virke styrende for ens fortolkning og oplevelse af teksterne. Derfor startede jeg også med at springe indledningen over.

Det er klart én af årets bedste læseoplevelser for mig; fordi teksten vil og kan noget. Jeg opfordrer folk, der fx læser lyrik eller elsker dialogformen i Tour de chambre af Tine Høeg eller Til min far af Niels Erling om at hoppe med på dramavognen. Og ’Stykker om magt’ er et glimrende sted at starte.