Spejlbyen

Den længe ventede afslutning på trilogien cementerer med al tydelighed, at det velskrevne og neglebidende brag af en dommedagsthriller er et sandt mesterværk.

Cronins trilogi har været længe om at blive færdiggjort. Seks lange år er gået, inden de over 2500 siders forrygende underholdning fandt sin forløsende afslutning. Resultatet er intet mindre end fantastisk og noget af det bedste, man kan finde indenfor denne særlige gysergenre med apokalyptiske overtoner. Fuldt på højde med Stephens Kings klassiker ’The Stand’.

Samtidig har Cronins trilogi, på linje med Guillermo del Toros ’The Strain’, bidraget med en både forfriskende og overbevisende fornyelse af vampyrlitteraturen og gysergenren.

Det hele startede med et regeringseksperiment, men noget gik grueligt galt. De tolv dødsdømte mordere, som man eksperimenterede med, udviklede sig til udødelige blodtørstige dræbermaskiner, der forvandlede de sagesløse ofre til vampyrer. Snart var den civiliserede verden, som vi kender den, ved at falde fuldstændig fra hinanden. 100 år senere er der kun nogle få grupper af overlevende mennesker tilbage i dette menneskeskabte kaos, hvor døden lurer overalt.

Det er lykkedes for de få overlevende mennesker og den gådefulde pige Amy, som også blev udsat for de samme eksperimenter som de tolv dødsdømte, at få ram på både den frygtindgående Første og de 11 andre overvampyrer, og med deres død er også mange af de millioner inficerede borte.

For første gang i 100 år synes der at være håb forude, og det lille samfund i Texas, hvor blandt andet lederen Peter Jaxon har bosat sig, går fuld af fortrøstning i gang med at genskabe et nyt samfund. Men langt borte i byen New York pønser den såkaldte ”Nul” på en frygtelig hævn. ”Nul” hed i menneskeskikkelse Tim Fanning, og han blev som en af de første inficeret med den oprindelige virus. Den virus som i virkeligheden startede hele balladen.

Den afgørende kamp mellem lyset og mørket, mellem ”Nul” og Amy, forestår.

Cronin afslutter sin trilogi på mesterlig vis, og alle tråde bliver samlet i et både forløsende og logisk klimaks. Forfatteren springer igen både i tid og personer, og med de mange personer og den indviklede handling er historien bestemt ikke let at gå til, men det kan betale sig at holde fast. Udover en ekstremt spændende og gysende uhyggelig historie, får man i tilgift beskrevet en række menneskelige følelser, temaer og problemstillinger: Kærlighed, venskab, loyalitet, menneskelighed, overlevelse og moral, ja hele meningen med livet.

Cronin er en særdeles glimrende forfatter, og mange af hans beskrivelser er både poetiske og lyriske, og så mestrer han naturligvis spændingsforfatterens mange tricks.

Hele værket er enestående, og selvom man sagtens kan læse dette tredje bind uafhængigt af de to første, vil en samlet læsning af alle de mange sider give den ultimative oplevelse.