Sorgforstøveren

Sorgforstøvere, babyelefanter, hakkende krager og en mands følelsesmæssige sammenbrud er opskriften på en original debutroman.

Det starter egentlig som en kriminalhistorie. En mand bliver fundet kvalt, og opklaringen viser at 'noget tungt har rullet hen over ham'. Thor Moslav bliver tilkaldt, for måske ved han noget om den babyelefant, der muligvis spiller en rolle i mandens dødsfald. For den døde var nemlig patient hos sorgforstøveren, Moslav, en slags terapeut, der kan mindske eller fjerne folks sorgdyr via en blanding af trylleri, koncentration og samtaler!

Giver det nogen mening? Nej, ikke i vores verden, men i Louise Kringelbachs univers lever mennesker side om side med deres sorgdyr, altså sorg materialiseret i et dyr. Den døde, Mortimer Prais, sorgdyr var en uterlig babyelefant, og dødsfaldet er øjensynligt et ulykkeligt resultat af babyelefantens balstyriske adfærd.

Sorgforstøveren Thor Moslav bliver anklaget for fejlbehandling og dermed indirekte medvirkende til Mortimers død, for det er vel hans skyld, at babyelefanten pludselig blev kåd og rullede hen over Mortimer?

Anklagen tager hårdt på Moslav. Da han samtidig er udelagt som barnefader,  selvom han er erklæret steril, og har en mere og mere senil far, der efterhånden kun kan sige ’guppy-guppy’ til sin fisk, bevæger Moslav sig ud i en tilstand af depression, raserianfald og søvnløshed.
Og behøver jeg at sige, at han selvfølgelig selv får et sorgdyr, en krage med stikkende øjne, der hver nat hakker hans mave til blods?

Da jeg åbnede bogen, havde jeg en forventning om en anderledes kriminalroman. Men i virkeligheden handler bogen om hvilke mekanismer, der sættes i gang, når et menneske udsættes for en fejlanklage, og om at sorg ikke er noget håndgribeligt, der bare kan fjernes, men noget man må arbejde med over længere tid.

Bogen er spækket med pudsige personligheder og deres skægge sorgdyr, f.eks. den overvægtige dame, der lever i frygt for at hendes vandrende pind også skal mase HENDE ihjel! Og har man givet sig hen til bogen på dens præmisser - en fantastisk realisme, hvor alt kan ske - har man en underholdende og speciel læseoplevelse foran sig. 

Jeg vil anbefale bogen til alle der holder af den danske forfatter, Charlotte Weitzes kringlede og krogede magiske univers.

Lindhardt og Ringhof, 2008. 237 sider