Bog

Sin egen tanke

Af (
2004
)

Anmeldelse

Sin egen tanke af Jan Venzel Nielsen

15 mar.05

Effektiv og tankevækkende roman om en fremtid, hvor reproduktionen sker ved kloning. Narja leder efter sin partner Askhor. Under en overførsel til sin klon forlod han laboratoriet, og nu er han forsvundet.

"Sin egen tanke" foregår i en ikke nærmere bestemt fremtid, hvor den biologiske reproduktion er blevet gjort overflødig. I stedet for overføres personligheden til en klon, når kroppen har nået en vis alder. Denne metode sikrer, at viden ikke går tabt, og samfundet er teknologisk højtudviklet.

Men da Askhor Kersalt, en ledende forsker inden for aldringsforskning, forsvinder under overførslen til sin klon, går det op for hans partner Narja, at der er et eller andet galt. Hun begynder at lede efter Askhor, og hun er ikke den eneste. Også Askhors klon, Tarek, leder efter ham.

Deres søgen bringer dem uden for det normale samfund, og de finder sammen i jagten på Askhor. Denne jagt bringer dem også andre svar end dem, de søgte efter.

Jan Venzel Nielsen har skrevet en effektiv og tankevækkende science fictionroman. Overvejelserne om, hvad kloning kan medføre, satte i hvert fald hos mig tanker i gang.

Samfundet er blevet et totalt overvågningssamfund, hvor selv kroppens reaktioner styres af en caretaker. Er man ked af det, kan caretakeren regulere det, så man bliver i godt humør igen osv. Ingen vil undvære caretakeren, selvom den også gør det muligt at overvåge hvert eneste skridt, man tager. Denne vision kan minde om George Orwells "1984".

Der udkommer ikke meget dansk science fiction. Alene derfor synes jeg, "Sin egen tanke" fortjener at blive læst. Men det er også en god roman. Jan Venzel Nielsen skriver letforståeligt, trods det lidt komplicerede emne, og spørgsmålene, han stiller, er interessante og skaber rum for diskussion.

Så læn dig tilbage i tidsmaskinen og besøg en fremtid, vi forhåbentlig aldrig kommer til at opleve.

Attika, 2004. 286 sider. Kr. 290,-

Se litteraturlisten om science fiction og fantasy
Se litteraturlisten om dansk science fiction og fantasy
Læs Litteratursidens tema om science fiction
Spørg om science fiction

Bogdetaljer

Forlag
Attika
Faustnummer
25389670
ISBN
9788775284184
Antal sider
286

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer