Satyricon

Det klassiske værk ’Satyricon’ kan bedst beskrives som en burlesk roadmovie med drøn på sanse- og følelsesorgiet. Værsgo at stige på - inden du fortryder!

Dette er ikke Route 66, men Italien i midten af vort første århundrede. Fortællingen om tre bortløbne slaver med indbyrdes elskovs-og rivaliseringsforbindelser leveres i et bramfrit og løssluppent sprog. Det er frækt, forfriskende og frimodigt!

Fortælleren Encolpius og dennes ven Ascyltos kæmper ustandselig om den unge Gitons gunst og legeme. Og hvor de end kommer frem - og de kommer vidt omkring! - er der også andre, som tiltrækkes fysisk af den smukke slave, hvilket gentagne gange giver anledning til voldsomme kampe og bitre forbandelser.

Og apropos forbandelse: De erotiske eskapader er i højsædet her, så hvad kan være værre for en mand end at miste potensen?! Det er netop, hvad der sker for Encolpius, som under en seance med den underskønne Circe (og ja, der må gerne tænkes ’Odysseen’) må se sin manddom blegne. Circe sender ham efterfølgende et kynisk brev, som slutter med ordene: ”Hav det så godt, som du kan.” Tør man bruge udtrykket, at ”ha´ fat i den lange ende” her?!

Oversættelsen fra latin er foretaget af Harald Voetmann, som har ført sproget helt frem til vores tid. Ydermere er dette den første ucensurerede og uforfalskede udgave på dansk. Man kan godt undre sig over, at den først er kommet nu, men naturligvis samtidig glæde… nej, godte sig over, at det er sket.

Som det ikke sjældent er tilfældet med de klassiske antikke værker, hersker der dels usikkerhed om forfatterens identitet, og dels består værket af fragmenter. Det er dog på ingen måde noget, der ødelægger eller forstyrrer læseoplevelsen – blot konstateringer man kan ha´ in mente.

Foruden at være en forrygende fart-over-feltet-fortælling, giver værket på samme tid et kritisk, men sandsynligvis realistisk, billede af tiden. Der er med andre ord mange gode grunde til at læse dette i verdenslitteraturhistorien vigtige værk - to mere kunne være blærerøven og flødebollen Trimalchio, som de tre venner er til selskab hos samt den ulidelige, men ind imellem også uundværlige, digter Eumolpus. Snyd ikke dig selv for et møde med dem.