Anmeldelse
Rovdyrenes klub 2: Festen af Mangin og Dupré
- Log ind for at skrive kommentarer
Med London i 1800-tallet som malerisk kulisse oprulles en særdeles grusom gyserhistorie. Fransk tegneserie af fineste karat for det hærdede publikum.
Makkerparret Mangin og Duprè er ikke tidligere udkommet på dansk, men dette album, som er det andet bind af en afsluttet historie i to bind, er så absolut et nærmere bekendtskab værd og et glimrende eksempel på, at der på trods af de magre år for tegneseriemarkedet, stadig kan udgives rigtige tegneserier for voksne.
Historien foregår i midten af 1800 tallet og er i bund og grund en gyser, men tidsrammen og Londons miljøer og befolkningsgrupper giver fine associationer til især Charles Dickens 'Oliver Twist', men også Tv-serier som 'Ripper Street' og 'Penny Dreadful'.
Handlingen udspiller sig i London i 1865, hvor byens fattige børn må kæmpe mod sulten, mens byens rige mæsker sig. Drengen Jack har set sin far blive myrdet af den grusomme Bogeymand, men ingen vil tro hans historie. Faderen havde en fin slagterbutik, men nu er Jack nødt til at stjæle og hutle sig igennem for at klare tilværelsen.
I første bind kom Jack og rigmandsdatteren Elisabeth alt for tæt på en fornem klub af mænd, hvor også Elisabeths egen far er medlem. Klubbens forfærdelige hemmeligheder omfatter systematisk indespærring og misbrug af fattige børn, og særlige ritualer hvor børn i bogstavelige forstand udgør en del af menuen.
Jack og Elisabeth traumatiseres begge af deres væmmelige opdagelser, men begge får langsomt kæmpet sig tilbage til livet. Spørgsmålet er nu, om de to børn overhovedet har en chance mod de magtfulde voksne mænd, og om de kan nå at redde de indespærrede børn.
Det er en af den sags historier, hvor man både afskrækkes og væmmes, men hvor de flotte tegninger og miljøer er dybt fascinerende. De historiske fakta ovirker særdeles veldokumenterede, og de involverede personer og samfundstyper fungerer overbevisende.
Duprés flotte og stemningsfyldte illustrationer, hvor han mest benytter sig af mørke og dunkle farvenuancer, passer perfekt til historien og miljøet. Som i de rigtig gode tegneserier fungerer samspillet mellem tekst og tegninger til perfektion. Historien er bestemt ikke for sarte sjæle og måske lige på kanten til at være for meget, men flot er det.
Brugernes anmeldelser