Bog

Riverdale - dagen før dagen : en prequel

Af (
2019
)

Anmeldelse

Riverdale - dagen før dagen : en prequel af Micol Ostow

21 jul.19

Hvad skete der egentlig dagen før Jason Blossoms forsvinden? Find svaret i bogen her, som er et absolut must-read for alle nysgerrige og serie-hungrende Riverdale fans.

Micol Ostow har med ’Riverdale – dagen før dagen’ skrevet en forhistorie til tv-serien. Her fortælles om begivenhederne, der fandt sted før d. 4. juli, hvor Jason Blossom forsvinder. Historien bliver primært fortalt gennem de velkendte karakterer Archie, Jughead, Betty og Veronica.

Netflix drama-serien Riverdale fik premiere i 2017 og har nu kørt i 3 sæsoner med millioner af fans verden over. Det er en temmelig mørk serie om en gruppe high school elever, der bliver hvirvlet ind i en række dramatiske hændelser. Dystre hemmeligheder, sex, romantik, venskab, familie og skole er blot nogle af de emner, serien tager fat på.

‘Riverdale – dagen før dagen’ er oplagt læsning for nye som gamle Riverdale-fans. Bogen giver god mulighed for at opleve Riverdale universet før tv-serien, og de, som ikke har fulgt med på Netflix, kan sagtens starte her.

Der bliver fyret godt op under intrigerne og hemmelighederne, og har man bare lyst til at læse en dramatisk ungdomsroman med alskens teenageproblematik uden på forhånd at være specielt Riverdale-interesseret, er bogen bestemt også en oplagt mulighed.

Bogdetaljer

Forlag
Alvilda
Oversætter
Nete Harsberg
Faustnummer
46227379
ISBN
9788741504629
Antal sider
282

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer