Pulp horror fiction

Action, vold og monstre får frit løb i denne vanvids-hommage til fordums tids kiosklitteratur.

At kalde antologien ’Pulp Horror Fiction’ for et stort litterært mesterværk vil svare til at sammenligne mine børns farveladetegninger med Monets åkander. Men det er også flintrende ligegyldigt. For ’Pulp Horror Fiction’ har kun ét enkelt og meget overskueligt formål – at underholde, underholde og underholde. Og det gør den i den grad også. Her er overnaturlige skabninger i form af kæmpeedderkopper, forvoksede kloakkrokodiller, inficerende skimmelsvamp og invaderende kæmpeblæksprutter fra rummet. Og så er der afskårne lemmer, løsthængende tarme og store mængder blod, der sprøjter til højre og venstre i endeløse kaskader.

Hvis 80% af læserne er faldet fra nu, så forstår jeg det godt. Dette ikke højlitterær finkultur eller klassisk bred populærlitteratur (den typiske læser af biografier, kogebøger og krimier vil nok få tvivlsom glæde ud af ’Pulp Horror Fiction’), men den lille skare af horror-entusiaster, som unægtelig må være derude i det danske land, kan glæde sig over, at vi her får en antologi, der tør går all in på banal vold, klichefyldte karakterer og klamme monstre.

Det er drønende sjovt. Også selv om kvaliteten af novellerne svinger en del. Men det opvejes af den syrede fantasi, der ligger til grund for mange af historierne.

Personligt både grinede og fik jeg kvalme af flere af fortællingerne, hvor af ’Velkommen til Monarch’ og ’Koffein og sukker’ nok er mine favoritter. Derudover var jeg ret glad for ’For helvede. Melba’, der med sin leg med fortælleformatet bryder med de andre historiers klassiske a til z dramaturgi – samtidig med den pakker den ind i en tung film noir -stemning, der på en eller anden obskur måde passer godt ind i hele ’Pulp Horror Fiction’-antologiens absurde, stilistiske genreeksperiment.

Flere af forfatterne har tidligere udgivet romaner og noveller via Enter Darkness, der står bag ’Pulp Horror Fiction’, og hvis man har fået blod på tanden, så er det værd at prøve kræfter med deres andre udgivelser. Alice Aagaards novellesamling ’Galgeleg ’ eller Karsten Brandt-Knudsens ’Dan lærer at leve’ er i hvert fald to underholdende læseoplevelser. Alternativt kan man prøve kræfter med svenske Mats Strandbergs gysere (’Hjemmet’, ’Færgen’ og ’Konferencen’), der heller ikke skorter på den klassiske horror. Strandberg har dog ikke bidraget til ’Pulp Horror Fiction’.

Som sagt skal man ikke forvente historier på voldsomt stort abstraktionsniveau. Men kan man finde nydelse i sprudlende fantasi og banal underholdning, så er tiden givet godt ud på ’Pulp Horror Fictions’ 11 vanvittige hommages til fordums tids kiosklitteratur.