Projekt Rosie

En charmerende, rørende, skæv og forrygende morsom kærlighedshistorie.

Sjældent har jeg grinet så meget på en togtur, som da jeg forleden kørte fra Odense til Horsens. Mine medpassagerer skævede til mig og forsøgte at finde ud af, hvad jeg dog sad og spruttede sådan over, og jeg havde lyst til at sige til hver og en af dem, at de skulle læse ’Projekt Rosie’.

Don Tillman er professor i genetik og et udpræget ordensmenneske. Alle hans dage er opdelt i skemaer, så han på minuttet har styr på, hvor han skal være. Han spiser efter det standardiserede måltidssystem, som betyder, at han hver uge laver de samme syv retter. Det effektiviserer både madlavning – han kan retten udenad – og indkøbet, for på torvet står sælgerne klar med hans ønsker, når han kommer. Han går i det samme tøj hver dag osv.

Generelt er Don godt tilfreds med sit liv, men ind i mellem føler han, at han mangler en hustru. Hans forsøg ud i det romantiske er aldrig forløbet godt, blandt andet fordi hans sociale kompetencer mildt sagt er mangelfulde. Men nu har han fået en idé. Han vil lave et spørgeskema, som skal hjælpe ham med at udvælge den rette kandidat til ”projekt kone”. Til at hjælpe sig har han sine to (eneste) venner Claudia og Gene, og sidstnævnte sender den knap 30-årige Rosie til Dons kontor.

Rosie er alt det, Don IKKE søger i en kone. Hun ryger, hun kommer altid for sent, hun arbejder i en bar osv. Alligevel beslutter han sig for at hjælpe hende med ”projekt far”, og snart er Dons skemalagte verden vendt fuldstændigt på hovedet. Graeme Simsion har med ’Projekt Rosie’ skrevet en fantastisk underholdende roman, som også har fået stor ros af anmelderne.

Hovedpersonen Don er autist, og det giver ham en helt anderledes tilgang til verden end os andre. Han handler altid rationelt, han har svært ved at aflæse folks ansigtsudtryk og i det hele taget svært ved at tolke følelser. Det fører til en masse skøre og skæve situationer, og jeg morede mig som sagt højlydt under læsningen.

Især romanens første to-tredjedele er af høj klasse. Uden at falde til jorden bliver den sidste tredjedel lidt mere forudsigelig, men stadigvæk må jeg sige, at ’Projekt Rosie’ er én af de mest morsomme bøger, jeg længe har læst, samtidig med at den også giver plads til lidt eftertænksomhed.

En skøn debut fra den australske Graeme Simsion. Jeg kan også anbefale Mark Haddons fremragende roman ’Den mystiske sag om hunden i natten’, som ligeledes har en autistisk og yderst charmerende hovedperson.