Pigen uden navn

Barsk men helt vidunderlig skæbneroman fra slut-tyvernes USA om de forældreløse børn, der rejste tværs gennem landet i tog til en tilfældig og uvis fremtid.

17-årige Molly er plejebarn og af indiansk afstamning. Molly elsker litteratur, men et lidt for nemt ”lån” af en gammel slidt biblioteksbog kommer til at vende op og ned på hendes liv. Molly bliver idømt samfundstjeneste, som skal afvikles hos den 91-årige enke Vivian. Vivian har et stopfyldt loft, der trænger til oprydning, og Molly skal hjælpe hende med at sortere og smide ud. Oprydningen bliver en rejse gennem Vivians livshistorie, der får stor betydning for Molly.

Vivians historie er en aldeles fortryllende skæbnefortælling om et barsk liv fra et fattigt Irland til et lige så fattigt liv i New York, hvor hun som 9-årig mistede sin familie i en frygtelig brand i 1929 og endte som togbarn. På den tid var det almindeligt at sende fattige og forældreløse børn væk fra storbyen og vestpå via de såkaldte ”orphan trains”.

’Pigen uden navn’ er en helt fantastisk roman, som på rørende vis skildrer to unge kvinders hårde opvækst, der trods de forskellige tidsaldre har mange ligheder. Begge har de skullet kæmpe for overlevelse på hver deres måde. Molly er rejst fra den ene plejefamilie til den anden og har altid følt sig anderledes og rodløs. Opvæksten uden en far og med en narkoafhængig mor og Mollys indianske afstamning har betydet, at hun aldrig rigtig er faldet til i nogen af sine plejefamilier, og altid er blevet set på som et vanskeligt barn. Vivian er en stærk kvinde med en bemærkelsesværdig livshistorie i bagagen. Hendes beretning sætter Mollys liv i perspektiv, og de to kvinders fortællinger væver sig ind og ud af hinanden til et komplet og fuldendt hele.

Der er en nærmest magisk stemning i bogen, og tårerne piblede frem under læsningen. Jeg var vild med bogen fra start til slut og giver den min varmeste anbefaling.

Oprindeligt skrevet af Pia Bechmann, Litteratursiden.