Anmeldelse
Passionerne af Ivar Lo-Johansson
- Log ind for at skrive kommentarer
01 okt.07
Nyd denne lysende skønne samling historier og dens til enhver tid gyldige grundtematik: den ensomme passion. Det er en stor glæde at læse den. Den er sensuel, ironisk, underfundigt humoristisk.
Jeg læste i 70’erne disse noveller, som var så sensuelle og magiske, at jeg aldrig har glemt dem. Og jeg har så vovet at læse dem igen, og de viste sig stadig at være fulde af digterisk kraft og sproglig forfinelse og erotik i alle afskygninger! Der er i den danske udgave 10 passionerede historier (originalen har 12), og omslagsillustrationen er af Edvard Munch og viser en nøgen pige og en sort bjørn.
- Og det er ofte dyr, som spiller symbolrollerne i novellerne:
Der er en fantastisk beretning, inspireret af folkesagnets tone, om en filmoptagelse i Dalarna, hvor gøgleren Kanon-Karlsson turnerer rundt med en markeds-bjørn og en kvindelig assistent, som er bjørnens partner, nøgen, når de optræder under overskriften: Kraften og Skønheden.
Af flere grunde går optagelsen skævt; bjørnen bliver rasende og brunstig og for at pacificere situationen stiller den unge pige sig erotisk til rådighed for bjørnen. Men hun lader ingen mand komme sig nær. Og ingen kan være i tvivl om, at bjørnen er stærkt jaloux på den mand (jeg-fortælleren), som forelsker sig i pigen. Forunderlig og erotisk betagende historie!
Og så er der historien om den ensomme ål: På øen Koster i Bohuslän findes en brønd, og i den brønd en ensom ål. Det er en mand, der som barn slap ålen ned i brønden. Den lever sit fængselsliv dernede i brønden så længe som et helt menneskeliv på 70 år. Den lever, men den vokser ikke. Den mister sin farve, bliver først gul, siden hvid og tynd som en gulerod. Den går rundt og rundt, blind i evigt mørke.
Parallelt skildres en sommergæst på øen, en glad Don Juan-type, der har oplevet talrige lidenskabelige kærlighedsforhold, men uden at ville binde sig, uden følelsesmæssig forpligtelse, og som så oplever alderdommens ensomhed som en stadig større tomhed, år for år. For nu vil ingen kvinde længere vide af ham.
Sådan – med disse to paralleller - kan historien om et menneskes forkrøblede ensomhed også fortælles. Og symbolerne er tydelige: øen, brønden, ålen ...
Og så er der novellen om musen i flasken, om fluen, der slukkede fyret på skibet, så mange mennesker omkom, og en beskrivelse af noget så gribende som sankthansormenes kærlighed. Kun i betagende skønhed slået af menneskenes kærlighedsliv i alle afskygninger, og det handler resten af novellerne om.
Nyd denne lysende skønne samling historier og dens til enhver tid gyldige grundtematik: den ensomme passion. Det er en stor glæde at læse den. Den er sensuel, ironisk, underfundigt humoristisk.
Lo-Johansson, Ivar: Passionerne: elskov. Oversat fra svensk af Ib Kruuse-Rasmussen efter 'Passionerna'. Fremad, 1969. 192 sider
- Og det er ofte dyr, som spiller symbolrollerne i novellerne:
Der er en fantastisk beretning, inspireret af folkesagnets tone, om en filmoptagelse i Dalarna, hvor gøgleren Kanon-Karlsson turnerer rundt med en markeds-bjørn og en kvindelig assistent, som er bjørnens partner, nøgen, når de optræder under overskriften: Kraften og Skønheden.
Af flere grunde går optagelsen skævt; bjørnen bliver rasende og brunstig og for at pacificere situationen stiller den unge pige sig erotisk til rådighed for bjørnen. Men hun lader ingen mand komme sig nær. Og ingen kan være i tvivl om, at bjørnen er stærkt jaloux på den mand (jeg-fortælleren), som forelsker sig i pigen. Forunderlig og erotisk betagende historie!
Og så er der historien om den ensomme ål: På øen Koster i Bohuslän findes en brønd, og i den brønd en ensom ål. Det er en mand, der som barn slap ålen ned i brønden. Den lever sit fængselsliv dernede i brønden så længe som et helt menneskeliv på 70 år. Den lever, men den vokser ikke. Den mister sin farve, bliver først gul, siden hvid og tynd som en gulerod. Den går rundt og rundt, blind i evigt mørke.
Parallelt skildres en sommergæst på øen, en glad Don Juan-type, der har oplevet talrige lidenskabelige kærlighedsforhold, men uden at ville binde sig, uden følelsesmæssig forpligtelse, og som så oplever alderdommens ensomhed som en stadig større tomhed, år for år. For nu vil ingen kvinde længere vide af ham.
Sådan – med disse to paralleller - kan historien om et menneskes forkrøblede ensomhed også fortælles. Og symbolerne er tydelige: øen, brønden, ålen ...
Og så er der novellen om musen i flasken, om fluen, der slukkede fyret på skibet, så mange mennesker omkom, og en beskrivelse af noget så gribende som sankthansormenes kærlighed. Kun i betagende skønhed slået af menneskenes kærlighedsliv i alle afskygninger, og det handler resten af novellerne om.
Nyd denne lysende skønne samling historier og dens til enhver tid gyldige grundtematik: den ensomme passion. Det er en stor glæde at læse den. Den er sensuel, ironisk, underfundigt humoristisk.
Lo-Johansson, Ivar: Passionerne: elskov. Oversat fra svensk af Ib Kruuse-Rasmussen efter 'Passionerna'. Fremad, 1969. 192 sider
Bogdetaljer
Forlag
Fremad
Faustnummer
01285491
ISBN
0
Brugernes anmeldelser