Osiris’ labyrint

Fjerde og sidste bog i serien om den israelske politimand Ben-Roi byder på forrygende og begavet spænding. 

Paul Sussman, der døde i 2012 i en ganske ung alder, er blevet karakteriseret som ”Dan Brown for den lærde læser”, og det ry lever han til fulde op til i sin nyeste og desværre sidste spændingshistorie fra Mellemøsten. Der er mange forfattere, der skriver lignende thrillere, naturligvis først og fremmest Dan Brown og norske Tom Egeland, men også israelske Dror Mishanis krimier bør nævnes i denne forbindelse. Sussmans historier bliver dog til noget særligt, fordi han fermt udnytter sin baggrund som klassisk arkæolog bl.a. i Egypten til at lægge en videnskabelig vinkel på sine historier, men også fordi han fremviser et dybtgående kendskab til dagens Israel og Egypten.

I en armensk kirke i Jerusalem findes journalisten Rivka Kleinbeg garrotteret, og politimanden Arieh Ben-Roi finder hurtigt ud af, at den kontroversielle og bestemt ikke særligt populære journalist gennem sine artikler i årenes løb har skabt sig en masse fjender, lige fra den russiske mafia, Hamas, diverse multinationale selskaber til yderligtgående jødiske radikale. Antallet af mulige mistænkte er derfor enorm, og Ben-Roi forsøger at grave ned i, hvilke opgaver Kleinberg var i gang med op til sin død. Tilsyneladende var hun i gang med noget research omkring trafficking, men dertil kommer nogle mystiske rejser til en lille oase midt øde i ørkenen og til Alexandria i Egypten. Ben-Roi er i vildrede, men først da han kommer på sporet af et mystisk mord på en arkæolog i 1930’erne i Egypten, begynder der at ske noget. Ben-Roi tager kontakt til sin gamle ven, den egyptiske politimand Yusuf Khalifa fra Luxor politi, og hele den spegede affære viser sig nu også at have forbindelse til nogle sager omkring forgiftede brønde, som Khalifa har forsøgt at opklare.

Ovennævnte skitserede handlingsreferat yder i virkeligheden ikke den spegede og indviklede handling retfærdighed, men der er tale om en historie og et plot, der er designet til at skabe forvirring og nysgerrighed. Udover de to politifolks banale efterforskningsarbejde er der nemlig i indlagt små sidehistorier i plottet, som tilsyneladende ikke har noget med de aktuelle sager at gøre. Det har de naturligvis alligevel, og Sussman samler på imponerende vis de mange ledetråde til en både fornuftig og logisk slutning. Dette er i sig selv voldsomt imponerende, men når man dertil lægger de fine personbeskrivelse, de atmosfærefyldte beskrivelser af byen Jerusalem, de to lande Israel og Egypten og de politiske dagsordener, så ender man med et særdeles helstøbt produkt.

Det eneste som irriterede denne anmelder var de mange israelske gloser og udtryk, som forsinkede læsningen, men andre vil formentlig synes, at også det er med til at understrege den fine atmosfære i bogen.