Op og ned ad den gyldne trappe

Marie vokser op i krigens skygge og fortæller indlevende om "de onde år" set gennem barnets øjne. En roman om at blive voksen og et fint tidsbillede af København under besættelsen.

Årene under besættelsen kaldes ofte "de onde år", men for mange af dem, som var børn/unge dengang, var årene ikke anderledes, for det var dem de var vokset op i.

Marie er ung under besættelsen, og for hende er hverdagen tyskerne i gaden, rationeringsmærker og knaphed på klæder og brændsel. Hverdagen er også hjemmet med moderen, der inviterer næsten alle hun møder hjem, og faderen, som bor for sig selv på et pensionat i nærheden.

Hverdagen går med at gå i skole, skaffe rationeringsmærker på det sorte marked, moderens store bekendtskabskreds, som indeholder både de fine og de sære, og familiens faste søndagstur, hvor de alle tre er sammen.

Anne Chaplin Hansen beskriver Christianshavn med slagter Petersen og bager Jacobsen og alle de andre handlende, så man føler, at man lige kan stikke rundt om hjørnet og finde dem igen. Hun får også flot beskrevet den mangfoldighed af mennesker, der i øvrigt bebor området, og hvordan de i tiden danner et fællesskab trods deres store forskelligheder.

Krigen danner baggrunden for romanen, men selvom vi både hører om bombardementet af Shell-huset og generalstrejken i 1943, så er det "bare" en del af den hverdag, som Marie vokser op i, og ikke noget hun finder særlig farligt. 

"Op og ned ad den gyldne trappe" er en erindringsroman, som fortælles af pigen Marie. Det er også et fint billede af København under besættelsen set gennem et barns øjne, der ikke forstår den komplicerede politiske del, men som sanser og oplever hverdagen på godt og ondt.

Kan du lide "Og halsen af en svane" af Inge Pedersen, og forfattere som f.eks. Jytte Borberg, så er Anne Chaplin Hansens roman et godt bud på en hyggelig eftermiddag.

Lindhardt og Ringhof, 2007. 192 sider