Og noget andet er

Mærkelig, indforstået og outreret humoristisk historie fra verdensrummet.

Douglas Adams' ’Blafferens Galakseguide’ startede sin tilværelse som et radioshow i 1970'erne, men er i Danmark nok mest kendt i formen af en trilogi af bøger, som så senere blev til en trilogi på fem bøger. Galakseguiden er også blevet genfortalt som film, teater og andre medier; og nu er der så kommet et sjette bind i serien.

Douglas Adams døde i 2001, og selv om hans historier krydsede tid og rum ufortrødent, er det dog ikke lykkedes ham selv. ’Og noget andet er’ er derfor skrevet af Eoin Colfer, som har sin helt egen litterære karriere bag sig med masser af drama, spænding og humor. Så han burde have en chance for at overtage en serie, der med rette anses for en klassiker.

Taktikken er klar: Colfer griber Adams' figurer, og så spurter han ellers mod målet.

Lad mig fastlå: man starter ikke her! For at kunne lade sig underholde på hæsblæsende vis skal man have kendskab til originalerne. Adams' bøger er med rette fyrtårne inden for den mere outrerede humoristiske litteratur, og det er naturligvis en svær fakkel at løbe med. ’Blafferens Galakseguide’ (og også ’Og noget andet er’) er især kendetegnet ved påfund – guder og rumskibe vrimler mellem hinanden, og de er langt fra alene. Ofte virker det som startlinien på et af de store marathonløb, hvor det er vittigheder, indfald, causerier, indforståetheder og meget andet godt, der som en flodbølge stormer i retning af målet. Det handler ikke om handlingen, men om alt det spas, man kan få smidt ind i stedet for.

Det kan virke lidt overvældende til tider, fordi der sker så meget på hver eneste side, men er man med oppe i tempo og tæller blandt de indvidede, er det altså også dybt underholdende. Er historien oppe på niveau med originalerne? Selvfølgelig ikke -  men den er i al fald med i opløbet.