Nattog til Innsbruck

Frances og Richard, som engang var kærester, mødes tilfældigt efter fire år. Hvem af dem fortæller den sande historie om, hvordan de kom fra hinanden, og finder de sammen igen?

Ligesom nattoget fra Rom til Innsbruck drøner igennem natten, sådan er Denyse Woods debutroman også en bog, som jeg i hvert fald drønede igennem, og jeg blev også holdt vågen om natten ligesom romanens unavngivne fortæller. Hun (og jeg) blev meget fascineret af Frances og Richards dramatiske kærlighedshistorie.

Fortælleren deler kupe sammen med Frances og Richard, og natten igennem hører hun dem fortælle deres oplevelser igennem de sidste fire år, efter at de tilfældigt har mødt hinanden i toget.

Richard og Frances er kærester. Frances er den rastløse type, altid på farten, og at slå sig ned et eller andet sted, er for hende en frygtelig tanke. Hun har tilbragt flere år på interrail, hvor det at rejse egentlig har været det vigtigste, ikke så meget, de steder hun har besøgt. Hun er tilsyneladende tilfreds med sin tilværelse, indtil hun møder Richard. Han er en helt anden type, han vil gerne rejse men også gerne hjem igen. Han passer sine studier, og det er kun i ferierne, de er sammen.

Richard har fået overtalt Frances til, at hun, når deres rejse er slut i Ægypten, tager med ham til London, hvor de vil slå sig ned. Men på togrejsen gennem Sudan forsvinder Richard sporløst.

Først får vi Frances' historie og tanker om, hvad der kan være sket, og bagefter Richards om det samme hændelsesforløb, og det er tydeligt, at de ikke begge kan tale sandt. Eller??

Er det i virkeligheden bare tilfældigheder, der gjorde, at de ikke kunne finde hinanden (romanen foregår før sms'ernes og mobiltelefonernes tid), eller var deres forhold i virkeligheden allerede slut, uden at de selv var klar over det?

Udover at Denyse Woods fortæller en gribende historie om to mennesker, som har svært ved at finde sig selv, er hun fabelagtig god til at beskrive miljøerne. Den knasende tørre ørken i Sudan, den trøstesløse togstation i Abu Hamed og Kairos kaos af trafik og larm, det er som at være der selv.

Under læsningen kom jeg til at tænke på "Under himlens dække" af Paul Bowles, som også handler om et par, der rejser rundt i Nordafrika i en rastløs søgen efter en mening med tilværelsen.

Oversat af Steen Fiil. Klim, 2007. 277 sider.